Roskilde Festival: Her er de syv største scoops blandt ugens offentliggørelser

Flere af torsdagens Roskilde-navne står bag nogle af årets allerbedste album – blandt andet en krølhåret artrocker og en ung hiphop-crooner.

ILoveMakonnen

1. iLoveMakonnen

Som mange andre har vi i løbet af 2014 også forelsket os i iLoveMakonnen. Den unge Atlanta-rapper fik et hurtigt gennembrud, da Drake (han havde spurgt om lov) lavede sit eget remix af Makonnens ‘Tuesday’ og i processen skabte årets formentlig bedste hiphop-klub-banger. »Club goin’ up, on a Tuesday« er simpelthen en uimodståelig linje, mens hovedpersonens særegne croon i en blanding af rap og sang er både blær og tårer ned ad kinderne. At iLoveMakonnens selvbetitlede debut-mixtape gemmer på mange flere godter siger næsten sig selv, ligesom sangeren sammen med produceren Mike Will Made It også stod bag den sære, betagende rap-ballade ‘Wishin You Well’. Atlantas rapscene blomstrer i øjeblikket som sjældent set før, og forrest i flokken står iLoveMakonnen. Forhåbentligt får han et sent spilletidspunkt på Avalon.

Læs om flere scoops på de følgende sider.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

TheWaronDrugs

2. The War on Drugs

Det er de færreste, der i øjeblikket spiller ‘klassisk rock’ så betagende som The War on Drugs med Kurt Vile-udbryderen Adam Granduciel i front. Dette års album, ‘Lost in the Dream’, var en midlertidig tinde for landevejsrøverne – et perfekt soundtrack til nedrullede vinduer og dagdrømme ud ad den amerikanske highway. Klare forbilleder som Springsteen, Dylan, Petty og Young burde alt andet end føle sig trådt over tæerne og bare omfavne, at de klassiske dyder (om end i en mildt udstrakt indpakning) bliver formidlet i fuldt vigør i 2014. The War on Drugs har i løbet af året spillet koncerter i både København og Aarhus – begge gange femstjernede oplevelser, der gav vores anmeldere en solid, flimrende tur ned ad rockens hovedvej. Mon de kan klare Arena?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

GoatSamy

3. Goat

Var man til stede i 2013, herskede der ingen tvivl. Goats shamanistiske syreopvisning på Pavilion-scenen var en af årets allerbedste koncerter på Roskilde Festival. Nu kommer det svenske, og meget hemmelighedsfulde, kollektiv tilbage, og med sig har de endnu en omgang stammepsych i form af deres andet album ‘Commune’. Goat var i september et smut forbi Store Vega, hvor de to sangerinder i front imponerede med kollektiv stammesang, mens det fem mand store band langsomt, men sikkert indhyllede salen i en trance af hypnotiserende jams, der gradbøjede sig selv flere gange undervejs. Denne gang får Goat nok en større scene end sidst, men forhåbentligt bliver oplevelsen lige så hjemsøgende.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

StVincent

4. St. Vincent

»Jeg har aldrig været en normal person«, sagde Annie Clark i det interview, vi lavede med hende tidligere på året. Og gudskelov for det, for Clarks St. Vincent-alias stikker op i tidens musiklandskab som en enlig, hvid rose, der serverer artrock med både melodisk flair, guitarlir og lyriske stikpiller. St. Vincent aflyste i år sin koncert på NorthSide og var i stedet et smut forbi de almindelige spillesteder. Hendes selvbetitlede album fra i år står så absurd stærkt på egne ben, at det derfor næsten var ærgerligt, at Clark skruede op for det teatralske og kontrollerede i sin performance på Store Vega. Forhåbentligt giver hun sig selv lidt mere frie tøjler på Roskilde Festival.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

FutureBrown

5. Future Brown

Som første del af bandnavnet antyder, er Future Brown en slags supergruppe inden for fremadtænkende klubmusik. Holdet består af duoen Nguzunguzu (hvis ene halvdel, Asma Maroof, har været tour-dj for M.I.A.), Fatima Al Quadiri og J-Cush fra Lit City, og i fællesskab er de retmæssigt signet til Warp Records, der i mange år har været banebrydende og toneangivende, når det kommer til elektronisk musik. Med Tink som gæsterapper blev vi slået bagover af den trappede, sæbeboblesvævende banger ’Wanna Party’, og kvartetten skulle altså være i fuld gang med et debutalbum, så de er helt klar til Roskilde Festival. Future Brown har dog udtalt, at albummet kommer til at byde på et hav af gæster, så hvordan de kommer til at løse det live, bliver spændende i sig selv.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Deafheaven

6. Deafheaven

Allerforrest i en ny bølge af black metal i USA står Deafheaven. Postrockede tendenser og dvælende, shoegazede passager er blevet inkorporeret i det insisterende, bjergtagende lydbillede, der takket været George Clarkes skrigende vokal bider sig fast i dine trommehinder, men samtidig får formidlet en form for storladen, nærmest overvældende følelse af håb, lys og optimisme. Deafheaven arbejder i ekstreme spændinger, hvor smukke guitarmelodier møder dobbeltpedal på overarbejde til noget, der går udover metal – hvilket også kom til udtryk under gruppens fornemme koncert på Beta tidligere i år. Forvent masser af materiale fra sidste års gennemroste ‘Sunbather’, og hvem ved, måske nogle nye sange?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Myrkyr

7. Myrkur

Danske Amalie Bruun har først og fremmest en god historie. Hun startede som singer/songwriter, er også halvdelen af popduoen Ex Cops, men debuterede i år med sit black metal-projekt Myrkur og den tunge, ambitiøse debut-ep af samme navn. Der er tryk på stortrommen, masser af korstemmer og filende guitarriff til højre og venstre, men under overfladen gemmer der sig en lille flig af den popsensibilitet, som gennemsyrer Bruuns andre projekter. Ikke at det nogensinde bliver noget, der minder om blidt, men Bruun leger en lille smule med genrens konventioner og kan live forhåbentligt levere en sort midnatsmesse af oldnordiske dimensioner.

Læs også: 10 navne Roskilde Festival bør booke til Orange Scene

Læs også: Muse og St. Vincent blandt 20 nye navne til Roskilde Festival 

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af