1. FKA Twigs ‘Two Weeks’
Instruktør: Nabil
Nabil Elderkins visuelle øje har stået bag nogle af de seneste års flotteste musikvideoer, og amerikaneren har blandt andet skabt magi for Frank Ocean, James Blake, Bon Iver og Antony and the Johnsons. Så selvfølgelig blev resultatet ekstraordinært, da han slog sig sammen med FKA Twigs, der siden karrierens spæde start har haft særligt øje på den visuelle del af sit udtryk. Videoen til ‘LP1’-højdepunktet ‘Two Weeks’ er et bombardement for øjet, der både udnytter Twigs’ evner udi dans såvel som iscenesætter hende som den Kleopatra-lignende figur, hun er. Bøj dig i støvet, beskuer.
Listen fortsætter på de følgende sider.
2. St Vincent ‘Digital Witness’
Instruktør: Chino Moya
Annie Clark leverede et foreløbigt hovedværk med sit selvbetitlede album fra i år, hvor hun bestemt heller ikke var bleg for at tage bladet fra munden. På ‘Digital Witness’ spidder hun der moderne, digitale liv, og sætter i musikvideoen hverdagens monotome tomgang overfor tekstens fokus på den meningsløshed, der på et overfladisk stadie handler om ‘hvis jeg ikke Instagrammede det, skete det ikke’. I takt med Clarks mere og mere gennemtænkte udtryk serveres tanken i et überæstetisk billedeunivers, der blot understreger pointen om iscenesættelse.
3. Lykke Li ‘Love Me Like I’m Not Made of Stone’
Instruktør: Tarik Saleh
Efter at have set den minimale musikvideo til ‘Love Me Like I’m Not Made of Stone’ fra årets ‘I Never Learn’-album har man bare lyst til at give Lykke Li en krammer og sige, at det hele nok skal gå. Videoen indkapsler alt, hvad Lykke Li stod for i 2014: Magtesløshed, sorg, hjertekvaler – og her serveret lige så simpelt og hårdtslående som teksten. Man sidder næsten bare og venter på, at hun skal bryde ud i gråd. Rammende, men på grænsen til ubærligt.
4. Taylor Swift ‘Blank Space’
Instruktør: Joseph Khan
Taylor Swift anno 2014 var selvbevidst, (nærmest) voksen og efterhånden velvidende om, at kærligheden er alt andet end jagten efter prinsen på den hvide hest. Det resulterede i det sprudlende ‘1989’, men også i årets bedste popvideo, der med humor i overflod har Swift i rollen som sig selv. Eller, ikke helt… ‘Blank Space’ er én lang ironisering over mediernes fremskabte billede af Swift som en skinsyg maneater, og videoen hertil en perfekt visualisering af den metakommentar, sangen altså er. Next, please!
5. Jamie xx ‘Sleep Sound’
Instruktion: Sofia Mattioli and Cherise Payne
Hvad er og kan musik helt præcist? Og kan musik videreformidles kun via bevægelser? Sådanne spørgsmål, og specielt forholdet mellem stilhed og musik, beskæftiger London-kunstneren Sofia Mattioli sig med, og får på rørende vis slået sin pointe fast med syvtommersøm i musikvideoen til Jamie xx’s soloproduktion. Videoen er lavet i samarbejde med en gruppe døve i forskellige aldre, som Mattioli danser med, mens hun altså selv er den eneste, som kan høre musikken. Et livsbekræftende projekt, der handler om musikkens fysiske kraft, og hvordan musikken kan manifestere sig, selv om man måske ikke kan høre tonerne.
6. Sia ‘Chandelier’
Instruktion: Sia and Daniel Askill
Sia ramte guld med ‘Chandelier’. Ikke kun på grund af selve sangens umiskendelige kvalitet, men også på grund af en 11-årig pige ved navn Maddie Ziegler, der gengiver Daniel Askills koreografi med en sådan nerve og løssluppenhed, at den maniske performance er komplet umulig ikke at blive bjergtaget af. Og gense igen og igen. Videoen blev naturligvis er fænomen i sig selv og er blevet efterlignet/spoofet et utal af gange, hvilket blot har forstærket dens nu nærmest ikoniske status. Måske årets mest elskede musikvideo?
7. Flying Lotus & Kendrick Lamar ’Never Catch Me’
Instruktør: Hiro Murai
Tokyo-fødte, men Los Angeles-bosatte Hiro Murai kan noget helt specielt, når det kommer til musikvideoer. Nemlig at tage en, oftest overraskende, idé og skabe et lille værk ud af den i sin egen ret. Murai havde et bragende 2014 (mere af ham senere på listen), men hans minifilm til Flying Lotus’ samarbejde med Kendrick Lamar er alligevel hans bedste: En begravelse for to børn vendes på hovedet, og de to unge vækkes til live for herefter at danse kirken tynd. Eller er selve ‘vækkelsen’ er symbol for, at de er kommet videre til et bedre sted? Lige meget hvad er resultatet stærkt.
8. Arca ‘Thievery’
Instruktør: Jesse Kanda
En allerede klassisk video, der er mere statement end visuel udfoldelse. Produceren Arca gør allerede i sin musik en dyd ud af at fremmane det skæve og fremmedgørende, og som musikvideo til singlen ‘Thievery’ skaber instruktør Jesse Kanda et genialt modsvar til de seneste års meningsløse overflod af twerking. Selve handlingen er rimelig ligetil: En CGI-lavet kvinde danser med røven i fokus, men stemningen er mørk og alt andet end glitter. En fuckfinger til popindustrien fra den grimme, dystre og fortvivlede del af musikverdenen.
9. Clipping ‘Inside Out’
Instruktør: Carlos Lopez Estrada
Uden tvivl årets bedste lyric-video. Men faktisk på grund af, at det slet ikke er en lyric-video. Instruktør Carlos Lopez Estrada har nemlig taget konceptet til the next level, og i stedet for ord har han i musikvideoen til hiphop-gruppens ‘Inside Out’ visualiseret alle tankerne i teksten, der således kommer til udtryk i stedet for hovedpersonens hoved. Ekstremt opfindsomt.
10. Action Bronson ‘Easy Rider’
Instruktør: Tom Gould
Okay, på sin vis er denne her video ikke markant på nogen specifik måde, men derimod komplet uimodståelig og (ej at undervurdere) den endegyldige indkapsling af, hvor boss Action Bronson er. En mand på jagt efter sin forsvundne guitar skal bare ikke undervurderes, specielt når han kører på en Harley og ikke er bange for at slå på tæven Bud Spencer-style. Bronsolino, we salute you.
11. Beyoncé ‘7/11’
Instruktør: Beyoncé
Når det kommer til Beyoncé er perfektion tit et omdrejningspunkt: Både jagten på den, men også styrken til at vise, at ingen er på toppen hele tiden. I forlængelse deraf var videoen til det nye nummer ‘7/11’ også en lille form for milepæl: Hvornår har en af verdens allerstørste popstjerner før lavet en så lowkey og fjollet video? Selvfølgelig er der masser af tanker og forberedelse bag selve udførelsen, men resultatet er forfriskende og giver den eftertragtede illusion af, at man kommer tæt på ‘mennesket’ Beyoncé – i modsætning til popdronningen og overmennesket, som kan præge andre steder af hendes virke.
12. Jungle ‘Time’
Instruktion: J fra Jungle og Oliver Hadlee Pearch
Jungle kan godt lide at danse. Eller, de to bagmænd J og T kan godt lide at få andre til at slå sig løs til deres opdaterede og fyldige soul, og når det kommer til dansevideoer er det som om, at den britiske duo altid har lidt ekstra i posen. Her her de lavet en omvendt ‘Platoon’ (videoen med den ekstremt seje og ekstremt unge breakdancer), hvor to ældre mænd tæt på pensionsalderen i stedet står for løjerne. Charmerende ud over alle grænser og et herligt forsøg på at vise det fede i ikke nødvendigvis at være verdensmester på et gulv – i modsætning til Taylor Swifts lidt forkølede og malplacerede take på samme emne.
13. Iceage ‘Against the Moon’
Instruktion: Martin Masai Andersen og Kim Thue
2014 indledte et nyt kapital for de danske rockknøse, der vendte tilbage mere seriøse og fokuserede end nogensinde med det fænomenale ‘Plowing into the Field of Love’. Pladens helt store balladeøjeblik, den piano- og hornbesatte ‘Against the Moon’, fik dertil en hjemsøgende billedside med den tyske skuespiller Dan van Husen i hovedrollen. Et lille æstetisk mesterværk, der indkapsler noget af det, Iceage også handler om: At se det smukke i det grimme.
14. Ariel Pink ’Put Your Number in My Phone’
Instruktør: Grant Singer
Man troede det nærmest umuligt, men Ariel Pink var på sit soloalbum ‘Pom Pom’ skørere, end han har været i lang tid. Og musikvideoen til den kærlighedslystne ‘Put Yout Number in My Phone’ indfanger præcis, hvor pudsig Pink er. Nummerets tema (titlen siger det hele) bliver overført til et Lynch-agtigt univers, hvor Pink tager Hannibal Lector (hårdt sagt) med til en dag i storcentret, hvor de prøver at samle damer op med skiftende succes. Who am I kidding – der er absolut ingen succes.
15. Spoon ‘Do You’
Instruktør: Hiro Murai
Vi afslutter årets liste med endnu et pletskud fra Hiro Murai, hvor instruktøren igen viser sin evne for det unikke. Her handler det næsten udelukkende om pay-off’et, hvor hvad der kommer efter Spoon-frontmand Britt Daniels lille køretur skal vi ved Gud ikke afsløre her, hvis man nu ikke har set videoen. Skarpt, gennemført og overraskende.
Læs også:Årets bedste: Karl Williams favoritter fra 2014 indenfor musik, film og tv