Årets bedste: Niki Bernards favoritter

Bernard-717x375
Hver dag frem til juleaften
peger en af årets mest markante personer på sine favoritter inden for musik, film og tv fra året, der gik. Turen er i dag kommet til den fremstormende rapper Niki Bernard fra L.O.C.’s pladeselskab SGMD, der i år udgav sin solide debut-ep ‘Doxy’.

I går: Jørgen Leths favoritter

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er det bedste album, du har hørt i 2014?
Schoolboy Q ‘Oxymoron’

»Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg det har været lidt tyndt med gode album i 2014. Jeg håber 2015 bliver noget bedre. Men hvis jeg skal vælge ét album, bliver jeg nødt til at sige Schoolboy Q med ‘Oxymoron’. Det er fyldt med bangers! Generelt er der kommet nogle ret fede ting fra TDE i år. Årets hårdeste mixtape må være Ace Hood ‘Starvation 3’ og årets danske album er ‘Sakrilegium’«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er din favoritsang fra året?
Travis Scott ‘Quintana pt. 2’

»Hvis du spørger U$O, så ville han uden at tænke sig om skrue ned for ‘Billie Jean’ (som han med garanti er i gang med at høre, in any given situation!) og råbe ‘FINESSIIIIIN!’ Haha… Så jeg er næsten fristet til at sige Travis Scott ‘Quintana pt. 2’. Kun fordi det har fungeret som soundtrack i tourbussen den sidste halvanden måned. Synes dog det er svært at slå sig fast på et enkelt track. Jeg har faktisk mange favoritter alt afhængig af humør og situation«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvilken tv-serie har du været mest oppe at køre over?
‘Eastbound & Down’

»Jeg er mere eller mindre gået glip af alt, hvad der er foregået på sendefladen i 2014. Tror ikke jeg har gennemført en serie siden ‘Breaking Bad’. Jeg har været alt for fokuseret på musikken til at følge med i noget som helst, men jeg har ladet mig fortælle, at jeg burde se ‘True Detective’ og ‘House of Cards’, så det kan være, at jeg skal begynde på det. Dog har jeg fået genset lidt ‘Eastbound & Down’. Kenny F*cking Powers er evigt underholdende!«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad var årets største kulturoplevelse for dig?
Rødt Lys Tour

»Uden tvivl at rejse landet rundt med holdet på Rødt Lys Tour (L.O.C.’s turné, hvor Niki Bernard var support, red.). Noget af det sjoveste, mest inspirerende og indtryksrige, jeg har gennemgået i år. Har måske ikke fået set så meget andet end spillesteder og natklubber, men jeg har fået en masse tætte venskaber, gode bekendtskaber og ikke mindst oplevelser! Så nu lukker jeg mig selv inde igen i år 2015 og går glip af alt omkring mig, så jeg kan tage af sted igen«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad skuffede dig virkelig i år?

»Jeg er stadig skuffet over Lauryn Hills koncert i 2012 i Falconer Salen. Faktisk var jeg ret skuffet over ASAP Fergs koncert på Roskilde. Så ham dog tilfældigvis live på en natklub i Berlin et par dage efter, hvilket var koldt nok, så han er tilgivet. I øvrigt, må man gerne være skuffet over Jay Electronicas ‘Act II’-album, som aldrig udkom(mer)?«

Læs også: Årets bedste: Blaue Blumes favoritte

Læs også: Årets bedste: S!vas’ favoritte

Læs også: Årest bedste: Karl Williams favoritter

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af