Elektronisk r’n’b, folkrock og pulserende pop: Fire bud på din nye yndlingskunstner

Vi har fundet renhjertet americana-rock, Korea-hypet dansk electro og en r'n'b-glad London-sangerinde.


NAO
35% elektronisk funderet r’n’b
29% soulede vokaler
23% forførende samarbejder
13% Jai Paul-hjulpet hype

Har jeg ikke hørt om hende før?
Måske. Nao er temmelig ny på scenen, men hendes debutsingle, ‘So Good’, fik en del omtale, da der var tale om et samarbejde med A.K. Paul, bror til den mystiske wonderkid Jai Paul. Vi mistænkte sågar brødrene for at være én og samme person, da singlen udkom. Senere er der dog dukket et billede op af begge brødre sammen med Miguel …men tilbage på sporet, for Naos talent fortjener al den opmærksomhed, hun kan tiltrække sig.

Så hun kan på egen hånd?
Bestemt. Siden den fremragende single udkom i juni, har London-sangerinden arbejdet på sin aktuelle debut-ep, der fortsætter stilen fra ‘So Good’ med synth-fyldte elektroniske produktioner.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Så hun følger bare hitskabelonen?
Nao er skam helt sin egen på ep’en, der også viser hendes mere smooth side. På den William Arcane-producerede single ‘Good Girl’ er der skruet op for den catchy pop, og Naos soulede vokal får virkelig lov at skinne, mens hun på den forførende ‘Adore You’ har teamet op med den silkebløde r’n’b-duo Abhi//Dijon. ‘Back Porch’ har derimod en nærmest industriel, elektronisk produktion, der beviser, at Nao både har følelser og fest i sig.

Lyder spændende. Kommer der mere?
‘So Good’-ep’en er netop udkommet på Dummy Records, og så er Nao p.t. i gang med en omfattende turné som opvarmning for Little Dragon.
Tekst: Mette Holm


SPOOKYLAND
38% intens, snerrende vokal
32% kraftfuld folk-rock
17% ulmende fandenivoldskhed
13% Dylan-klingende mundharpe

Hvem er så disse folkrock-aspiranter du jour?
Spookyland er fire unge mænd fra Sydney, hvis storslåede, stampende og nostalgiske sange er godt i gang med at indtage den nordlige halvkugle. Den solide lyd på debut-ep’en ‘Rock and Roll Weakling’ er ikke decideret nyskabende, men frontmand Marcus Gordons vokal er ladet med en helt unik intensitet og sender fingerkys til Neutral Milk Hotels Jeff Mangum.

En unik intensitet? Virkelig?
Den 22-årige australiers strubebånd formidler følelser i overflod, så både han selv og lytteren er lige ved at kløjes i dem. Uden skyggen af selvcensur slingrer Gordons vokal imellem nasal skingerhed og rallende snerren på en måde, der vækker mindelser om Bob Dylan og Joanna Newsom i dens stædige insisteren på det excentriske. På den gode måde altså.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Så man har lidt lyst til at pande den unge aussie én?
Nej, for Spookylands bombastiske og traditionelle instrumentering afstemmer Gordons vokal og tøjler det samlede udtryk på ep’en. På ‘This Silly Fucking Thing’ via nedbarberet akustisk guitar og shoegaze-støjende klangflader, imens titelnummeret byder på bittersød mundharpe og kraftfulde trommer.

Så det er et godt sted at starte?
Præcis. Du kan lytte til ‘Rock and Roll Weakling’ på bandets Soundcloud, og så skulle de fire gutter i starten af næste år være klar med en smagsprøve fra et kommende debutalbum.
Tekst: Marie Ulrich Østergaard


THE DISTRICTS

32% americana-rock fra hjertet
29% rå vokal
26% meloditække
13% ungdom med ambitioner

The Districts? Det klinger lidt kommunalt…
Det er det nu langtfra. The Districts er et firkløver, der stammer fra en lille flække i Pennsylvania og spiller renhjertet rock i en lettilgængelig ånd. Hvis man må namedroppe lidt, smeder de Kings of Leons meloditække sammen med americana-tilbøjelighederne fra Arctic Monkeys’ senere år, måske tilsat et skvæt af The Lumineers’ folkede jordnærhed.

Jamen har vi ikke hørt 117 andre af den slags bands?
Jo, The Districts slutter sig til en hob af ligesindede. Men kan man ikke være unik, kan man i det mindste gøre det godt. Og det gør kvartetten, der i år har skrevet kontrakt med Fat Possum, har et debutalbum i ovnen og et ekstensivt festival-cv på amerikanske såvel som europæiske breddegrader.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Så der er godt med røv i de der bukser?
Ikke på, øh, Kardashian’sk vis, men hvis du mener pondus og erfaring, så har bandet eksisteret siden 2009, og forsanger Rob Grotes rå røst lyder som om, den har mange cigaretter og whiskysjusser på samvittigheden.

Giv mig americana så!
No problem! Du kan starte på Soundcloud, hvor demoalbummet ‘Telephone’ ligger til fri afbenyttelse. Fortsæt med bandets debut-ep fra januar, som ekstrapolerer enkelte ældre numre og disker op med flere nye og afslut med live-ep’en ‘The BBC Sessions’ fra i sommer. Så skulle du ellers være godt affodret, inden det egentlige debutalbum, ‘A Flourish and a Spoil’, lander i februar.
Tekst: Anders Cold


WANGEL
33% elektronisk popsensibilitet
32% langsomt pulserende beats
22% højstemte fraseringer
13% minimale melodier

Skal du til at prakke mig jeans på?
Nej, ikke Wrangler, Speedy Gonzales. Wangel! Det har intet med beklædning at gøre, men er en dansk duo bestående af sangskriveren Peter Wangel og produceren Kasper Leonhardt. Deres fælles projekt er forholdsvis nyt, og de har pt. kun to numre til rådighed på deres Soundcloud, hvoraf det ene er et cover af Jeff Buckleys ‘Everybody Here Wants You’ i en nedbarberet elektronisk version.

Kan de også selv?
At dømme ud fra det andet nummer, ‘Sun’, fejler selvstændigheden ikke noget. De mestrer det langsommelige tempo og fængende melodier, og Peter Wangel har en selvsikker vokal, der både klarer højstemte vibratofraseringer a la Arthur Russell og brummende dybder som en anden Daughn Gibson.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvor kan jeg finde mere fra dem?
Tjo, de skulle være i fuld gang med at skrue deres første udgivelse sammen, men inden da kan du gå på opdagelse i live-optagelser på Youtube. Før de overhovedet kom til syne i Danmark, blev de nemlig inviteret til at spille på en musikfestival i Sydkorea, og det topbegejstrede koreanske publikum har heldigvis været flittige til at optage koncerterne, ligesom bandet selv lavede et par dagbogsvideoer.

Det lyder som noget af en oplevelse…
Bestemt. De tog det dog tilsyneladende med en ophøjet ro. Siden har de spillet som support for Kill J og Mother Lewinsky, men fokuserer altså nu på at få flere numre klar til udgivelse.
Tekst: Johanne Schwensen

Læs også: Musikårets skøreste beefs

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af