2014 har været et brag af et år for de fire kernemedlemmer i Hukaos-kollektivet. Også for Louis Rustum, der fik sendte sin solide debut-ep ‘Tomorrowtonite’ på gaden.
Nu er rapperen dog klar med et nyt nummer, ‘Ego Ship’, der ikke kom med på udgivelsen – men som altså stadig skal deles, naturligvis.
»’Ego Ship’ er et nummer, jeg har lavet sammen med Thøger Dixgaard tilbage i februar. Nummeret skildrer den kreative boble, som mine venner og jeg levede i dengang, hvor tingene ikke for alvor havde taget fart endnu, og hvor vi ikke lavede andet end musik uden noget budget. Nu skal tracket ud og leve, og jeg har glædet mig til at dele ‘Ego Ship’ med jer, da det desværre ikke kunne komme med på min ep ‘Tomorrowtonite’. Hvis I har lyst til at læse mere om hvorfor, kan I gøre det ovre på hukaos.com«
Læs også: Hukaos om Hukaos
Læs også: 10 skæve til Louis Rustum