Lykke Li: »Jeg ville ønske, jeg var et bedre menneske«

LykkeLi-717x375
I hendes evigt søgende sind finder man nøglen til at forstå, hvorfor svenskerens smukke sange altid emmer af hjertesorger. Bag den smukke facade og de poetiske tekster gemmer sig en person, der kæmper med rastløshed, sygdom og selvoptagethed. Vi talte tidligere på året med Lykke Li, der den 7. december giver koncert i Store Vega.

Nogle mennesker kan man læse som åbne bøger. Men Lykke Li er som en dagbog med lås på, tænker jeg i flyet på vej mod Stockholm. Årsagen hertil fosser ud af mine hørebøffer. Lykke Lis tre album: ‘Youth Novels’ fra 2008, ‘Wounded Rhymes’ fra 2011 og det nye ‘I Never Learn’. De smukke melodier går igen. Det samme gør rumklangen på hendes basgange og beats, der skaber en knugende følelse af tomhed. Den varierede brug af percussion giver de generelt sparsomt instrumenterede sange en storladenhed, som understøtter vægten af de følelser, hun udtrykker.

For som et anker trækker tyngdekraften hende altid ned i dybet, hvorfra den lyse stemme udtrykker en hjerteskærende længsel efter kærlighed. Hendes tekster læses som melankolske digte. Det er let at genkende og blive rørt over grundfølelserne, der er på spil, men mennesket bag sangene er lidt af et mysterium.

I sangene indtager hun både rollen som den kyniske femme fatale og den kærlighedsknuste ungpige. I interview bevarer hun dog oftest en hård, ukuelig facade, og det er til tider svært at genkende det sensitive menneske fra musikken: Hende der på sangen ‘Little Bit’ fra 2008 ville hoppe ud fra en klippe for sin elsker. Sangeren der på ‘I Follow Rivers’ ville følge sin elsker helt ud i det dybe hav, hvor druknedøden truer. Eller kvinden der på den nye ‘Never Gonna Love Again’ bebuder, at hun aldrig vil elske igen.

Lykke Lis sjæleliv bruser som en flod ud af hende i musikken, men uden for kunsten er hun en dæmning, der sjældent åbner op. Derfor er og bliver sangerinden, der synes at have indgået et ægteskab med tristessen, lidt af et mysterium på to ben. Men hvorfor er svenskeren, der har opnået så meget succes, så fuld af smerte. Hvorfor føler Lykke sig alene i verden? Hvorfor kinddanser hun altid med depressionen? Hun har umiddelbart nok at glæde sig over. For nylig indspillede hun film med kultinstruktøren Terrence Mallick, og hun har bærende rolle i den nye svenske thriller ‘Tommy’. Hun har lagt vokal til et nummer på David Lynchs seneste album. Hendes egne album har konsekvent optrådt på alverdens lister over årets bedste. Hun har spillet på verdens største festivaler, har et stort hus i L.A. og et sted i Stockholm, der for tiden er basen. Jeg håber på at komme tættere på kvinden bag Lykke Li, da jeg lidt ængstelig går mod interviewdestinationen i Stockholm-kvarteret Södermalm.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Utilstrække-Li
Lykke Li slænger sig halvt liggende i en sofa i musikfælleskabet Ingrids studie i baglokalerne til caféen Mellkvist. Hun har netop spist nudelsuppe til frokost.

»Jeg er propmæt«, siger hun prustende og tager sig til maven. Men var nudlerne gode?, spørger jeg håbefuldt. »Ja, de var gode. Det var bare en stor skål«. Velkommen til Lykke Lis verden, hvor opture altid efterfølges af nedture og omvendt. Tre dage forinden fyldte hun 28, så jeg tager en dansk digtsamling frem og giver den til hende.

Tillykke! Det er Theis Ørntofts ‘Digte 2014’. Det er mørke, men smukke digte om livets meningsløshed, så jeg tænkte, at de måske var noget for dig. »Hvad er nu det? Åh, tusind tak«, udbryder hun smilende og bladrer nysgerrigt, hvorefter hun nærstuderer coveret og peger på en hvid, lysende ring. »Er det ‘Saturns tilbagevenden’?« Saturns tilbagevenden er et fænomen, der bruges af astrologer til at beskrive en stor overgang i et menneskes liv, der finder sted i alderen 27 til 30 år. Det tager Saturn omtrent 30 år at nå rundt om solen.

Måske… Har det ændret noget at blive 28?
»Ja, men jeg tror, jeg har gennemgået udviklingen i et stykke tid. Sidste år var endnu værre. Det nye album har også meget med det tema at gøre. Det er en kliché, men jeg er endelig ved at blive en kvinde. Og fordi jeg har været en belastet sjæl hele mit liv, troede jeg, at tingene ville være anderledes nu. At jeg ville blive en anden person. Men jeg må acceptere, at det nok aldrig sker. Nu er jeg blevet så fucked op, at det er som om, jeg ikke kan gemme mig mere eller flygte. Jeg har prøvet alt. Jeg kan kun overgive mig helt. Så det er virkelig et breaking point«.

Hvad mener du med fucked op?
»At jeg nok aldrig bliver ‘okay’. Jeg bliver nok aldrig et af de der…« Hendes talestrøm bremses af et hæst, sarkastisk grin, før hun fortsætter: »…normale, tilpassede, glade mennesker. Jeg må acceptere, at jeg er en søgende nomade, en boheme«.

Har den erkendelse gjort, at du har det bedre end sidst, jeg interviewede dig?
»Ja, men nogle gange har jeg det endnu værre«, svarer hun kortfattet.

Du har tidligere snakket om, at op- og nedturene i livet bliver forstærkede af at blive ældre?
»Præcis. Så problemerne er der stadig. Nu er de bare blevet så fasttømret en del af mig, at de bliver til vaner, der er virkelig svære at bryde. Mange af mine venner har familie, kæreste, job. Jeg har ingen af de ting«. Video-traileren til titelsangen på Lykke Lis nye album antyder også, at ensomhedens edderkoppespind igen har indfanget sangerinden. Filmen klipper fra Lykke alene på en bakketop med udsigt udover en mørk by til et faldefærdigt hus. Møblerne er dækket af plastikfolie. Ruderne er smadrede. En ødelagt trampolin står i den tilvoksede have. Det ligner et gerningssted. I næste klip synger Lykke Li om en fantomelsker, mens en mand med bøjet nakke og tøvende skridt vakler alene ned ad en skovsti. En tåre falder fra Lykke Lis kind på bakketoppen.

Og albummet indledes med et forlist kærlighedsforhold, som det også var tilfældet på forgængeren, ‘Wounded Rhymes’. Jo længere man lytter sig ind i ‘I Never Learn’, jo mere perverterede er følelserne. Jo mere uvejsomt bliver mørket at finde rundt i for hovedpersonen. Den umiddelbare længsel bliver til en besættelse. Det er tydeligst på den femte sang, ‘Gunshot’. Lykke Li indser, at relationen er slut for altid. Hun længes efter hans ‘gift’ og synger, at hun har en ‘kræft’ i sin krop. På sang syv, ‘Heart of Steel’, tager hun kampen op med sin ufølsomhed og sit rastløse hjerte. Teksten lyder: »Oh my heart, I broke your promise, and every time I pay the price, for a heart that can’t be broken«. Albummet slutter med ‘Sleeping Alone’, hvor Lykke Li må omfavne ensomheden som en slags forbandelse. Alligevel slutter rejsen med spørgsmålet: »Will I ever get used to sleeping alone?«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Svært i den virkelige verden
Albummet er tætpakket med gode melodier og talrige rørende stunder, så endnu engang er Lykke Lis ulykke blevet lytternes held.

Krævede det endnu et brud, for at du kunne skrive albummet?
»Ja, desværre«, svarer hun stille og indrømmer: »Jeg er besat af kærlighed. Det føles nogle gange som en forfærdelig byrde. Som om jeg ikke ved, om jeg overlever«.

 Du har før snakket om, at det er svært at have et liv, når du rejser meget. Var det problemet, der ødelagde forholdet?
»Nej. Rejserne kunne have været grunden til bruddet – burde have været – men det var ikke alt«.

Så når du forklarer forliste forhold med rejser, er det måske bare noget, du siger for at beskytte dig selv?
»Præcis. Det er som at læse bagsiden på en fucking bog i stedet for at læse selve bogen. Der er mere…«

Allerede på sang nummer to ‘No Rest For the Wicked’ får jeg indtrykket af, at du kæmper mod dig selv. Du vil holde et forhold intakt, men du er for rastløs?
»Ja. Og jo mere åben jeg bliver i min kunst, jo mere lukket bliver jeg som menneske. Det er en bagside. Jeg stoler ikke på mennesker. Jeg arbejder på at finde en balance«.

I samme sang synger du netop om at være påpasselig over for mennesker. Er det derfor kærlighedstemaet er så gennemgående i alle dine sange? Når du endelig overgiver dig til en person, giver du alt?
»Ja, det er det. Og det sker så sjældent. Jeg tager det meget, meget seriøst. Og når det ender, knuser det mig totalt. For du opbygger et liv og et håb«.

På sangen ‘Love Me Like I’m Not Made of Stone’ virker det som om, du er blevet følelseskold.
»Ja. Det er super personligt. Men på det tidspunkt følte jeg mig som en virkelig shitty person. Og jeg tigger ham næsten: ‘Kan du elske mig, selv om jeg er sådan her?’«.

At Lykke Li er en slave af rastløsheden kommer ofte til udtryk i interviewet. Spørger man, om hun praktiserer eskapisme, svarer hun »dagligt«. Da hun skrev sange til det nye album, lå hun ofte om aftenen på gulvet i sit store, tomme hus i L.A. med et glas whisky i den ene hånd og en joint i den anden. Hun ejer ikke et fjernsyn. I stedet kiggede sangerinden ud på stjernehimlen, palmerne og byens lysende skær, mens hun drømte sig væk fra hverdagen. Eskapisme er også en af grundene til, at hun har nydt at arbejde som skuespiller.

»Jeg vil gerne lave flere film. Det er fantastisk, for så kan jeg være en anden. Det er min yndlingsbeskæftigelse«, forklarer hun og tilføjer: »Jeg dagdrømmer også alt for meget. Ser film, hører musik. Jeg prøver at gøre det så meget som muligt, fordi det virkelige liv er svært. Der går det op for mig, hvor begrænset og utilstrækkelig jeg er«.

Læs resten af interviewet på næste side.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sygdom og sceneskræk
Igen rammes jeg af forundring. Hvorfor vil Lykke Li så gerne flygte fra sit liv? Hun er smuk, succesfuld og laver kunst, der rører en masse mennesker. Derfor ryger det lidt uhøflige spørgsmål spontant ud af mig.

Men føler du dig ikke nogle gange lidt forkælet?
»Jeg kan ikke lade være med at fokusere på mine fejl. Succes er ligegyldigt, hvis jeg ikke er et godt menneske. Hvis jeg er for selvcentreret. Jeg mener, hvad er man for en person, når man snakker om sig selv hele dagen? Jeg vil være en god ven, en god elsker. Ikke en fucking superstjerne. Jeg er taknemmelig over, at jeg kan lave musik, men hvad betyder followers på Instagram egentlig? Jeg bliver trist, når mine venner siger, at jeg aldrig er der. Jeg ser aldrig min familie«. Lykke Li tænker sig lidt om og tilføjer: »Intet er kommet let til mig. Jeg har arbejdet ufatteligt hårdt. Og jeg kommer fra en skør familie, der aldrig havde penge. Og min bror har ingen penge«.

Men I rejste meget i din familie. Din far er musiker, din mor er fotograf og tidligere model. Og I har boet i Sverige, på en bjergtop i Portugal og har tilbragt perioder i Marokko, Lissabon, Nepal og Indien? Det lyder da priviligeret?
»Ja. Men mine forældre var hustlere«.

Hvad mener du med det?
»At rejse var alt, de lavede. Så kom de hjem og havde ikke penge til en bil. Og vi boede fem mennesker i en lejlighed med to soveværelser«.

Smertefuldt at optræde live
I en ung alder drev Lykke Lis rastløshed hende væk fra Sverige. Som 19-årig flyttede hun ind i en lille lejlighed i Brooklyn, New York. Og som 21-årig indspillede hun sit debutalbum. Hun nævner ofte, at hun gerne ville blive bedre til at slappe af. Eller stoppe med at drømme om alt det, hun ikke har. »Jeg misunder de venner, der har et stabilt forhold og en familie. De chiller«, gentager hun. Umiddelbart lader det til, at hendes drømme ligger langt fra livet som popstjerne med endeløse landeveje og fans i hobetal. De simple ting som at handle ind og lave mad har hun ikke tid til, forklarer hun. Maden bliver altid for gammel og ender i skraldespanden.

Så du ville ønske, at du var bedre til at stoppe op?
»Ja. På nogle måder. Jeg ville ønske, at jeg var en bedre person. Jeg kæmper med mange personlige ting, som andre mennesker ikke kæmper med«.

Er det kun følelsesmæssige problemer – eller også fysiske problemer?
»Begge dele. Jeg har mange helbredsproblemer«, siger Lykke Li og kigger mig intenst i øjnene uden at blinke. Der går fem sekunder, før jeg følger op.

Hvad for eksempel?
»Jeg har haft en million forskellige maveproblemer. På grund af turnélivet har jeg betændelse i mine led. Det er ikke gået væk i fire år. Og så har jeg en masse andre ting, jeg ikke vil snakke om, fordi det er super privat, men du ville blive chokeret. Jeg er syg hele tiden«.

Pludselig giver det mening, at Lykke Li indimellem virker som om, hun ikke har lyst til at spille koncerter, når hun står på scenen. Selv om hun oftest leverer et godt show, opstår der nogle gange en distance mellem hende og publikum. Til en koncert i et udsolgt Store Vega i 2011 opfordrede hun for eksempel publikum til at slappe af og ryge noget pot, fordi de ikke levede sig nok ind i musikken.

»Især på den seneste turné følte jeg mig syg. Og udover det var jeg så knust, fordi jeg lige var kommet ud af et forhold. Inden jeg gik på scenen lagde jeg mascara på og begyndte at græde, når jeg tænkte på det. Og så skal man optræde og… Jeg havde det så dårligt med mig selv, så der var tidspunkter, hvor jeg følte mig ulækker eller syg, og det eneste, jeg havde lyst til, var, at ingen skulle kigge på dig. Man hvad skal man gøre? Du kan ikke aflyse showet, for så bliver folk sure«.

Så hvis folk tolker din opførsel som arrogance, føler du dig misforstået?
»Ja«. Lykke Li holder en lang tænkepause, før hun fortsætter: »Det er et sårbart sted at stå på scenen. Det er virkelig smertefuldt at lægge din sjæl i deres hænder, hvis de ikke kan lide det. Så nogle gange prøver jeg at genvinde magten med en ‘I don’t fucking care’-attitude«. Hun stopper igen og tænker lidt, før hun supplerer: »Men før i tiden har jeg også været… ung. Og så har man en tendens til at føle, at man bliver tvunget til ting. Tvunget til livet. Nu har jeg indset, at jeg har et valg. Jeg kan vælge ikke at tage på turné. Men det er også et svært valg, for hvad skulle jeg ellers lave? Jeg ved ikke, hvordan man laver noget andet. Jeg elsker og hader det«.

Der er dog også tidspunkter, hvor hun virker som skabt til scenen. Både med sin musikalske og visuelle fremtoning. På Roskilde Festival indtog hun i 2011 Arenas teltdug iklædt sorte hotpants, men var samtidig tildækket af et sort slør og rullekrave som en enke. Hun fremstod forførerisk og kysk på samme tid. Hvis den snart trivielle popprovokatør Lady Gaga er klædt ud som sex på scenen, var Lykke Li klædt ud som et afbrudt samleje. Det er ment som et kompliment. Kostumet symboliserede næsten hendes rodløse, mangesidede personlighed.

Var du inspireret af en heks eller en enke, da du valgte tøjet?
»Haha. Nej. Jeg betragter ikke mig selv som en heks. Jeg har dog været sammen med mænd, der har sagt, at jeg minder om en heks. Der var også en kæreste, der sagde, ‘du har totalt magt over mænd, men du ved det ikke’. Men tøjet er nok mere inspireret af en enke. På scenen tager jeg et kostume på, der giver selvtillid og tryghed. Det er som at klæde sig på til krig«, forklarer hun.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den uopnåelige drøm
Lykke Lis nye album har et mere nedbarberet singer/songwriter-udtryk end hendes tidligere plader. Væk er for eksempel de energiske jungletrommer fra nummeret ‘Get Some’ fra forgængeren. I et interview med Pitchfork op til udgivelsen af ‘Wounded Rhymes’, sagde hun:

»Inderst inde vil jeg bare gerne være som Joni Mitchell, men jeg er stadig ung, så jeg kan lige så godt banke lidt på trommerne. Og når jeg bliver ældre, er der masser af tid til at blive mere deprimeret«.

Er du så ældre nu?
»Ja. Det er lidt rigtigt. Efter at have turneret så meget med så mange trommer og så meget dans, følte jeg mig træt. Jeg ville bare gerne sidde ned. For én gangs skyld. Være mere mig. Men der er også andre grunde til udtrykket«, siger hun og fortsætter: »Jeg prøver at forfine min kunst, og hvis du ser på en hvilken som helst kunstform, så vil du altid prøve at komme ind til den rå kerne. Jeg ville ind til, hvad råt talent er. Uden en masse bullshit udenom. Som når man hører Bob Dylan. Eller Graham Nash-sangen ‘Simple Man’, som jeg var helt besat af. Han synger helt simpelt, ‘I just wanna hold you’. Den linje siger bare alt«.

Og skal man beskrive Lykke Lis rå kerne, så er det nok, at den er ustabil som et uhåndgribeligt atom. Hun stopper nok aldrig med at søge efter lykken. Eller med at vende, dreje og analysere kærligheden i alle dens afskygninger. Og hun ender nok aldrig med at føle sig helt tilfreds.

»Jeg tror, at jeg ville opgive mange privilegier for at få en fast bopæl, en mand, en lykkelig familie. Men at være menneske er altid at ville have, hvad man ikke har«, siger hun.

Så hvis du fik de ting, du drømmer om, ville du så i virkeligheden længes efter det, du har nu?
»Ja«, lyder det fra den blide, lyse stemme.

Lykke Li giver koncert i Store Vega den 7. december. 

Læs også: Lykke Li på listen over årets mest markante musikvideoer

Læs også: Se Lykke Lis cover af Drakes ‘Hold On, We’re Going Home’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af