12 ting vi lærte om PartyNextDoor i hans første interview nogensinde

Han udgav sit første mixtape for snart to år siden, men først nu har Jahron Anthony Brathwaite aka PartyNextDoor givet sit allerførste interview. OVO-sangeren åbnede op overfor The Fader om hash, inspirationskilder, vejen til Drakes pladeselskab og meget mere – her er de vigtigste og sjoveste pointer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Inspirationskilder

Nu 21-årige Brathwaite startede med at synge i kirken, hvor han kom med sin mor, der også var en del af kirkekoret. Det var lige inden teenageårene, men da hans stemme var mere udviklet end de jævnaldrende kom han op og sang med de voksne. Det var den ene side, for i hjemme blev han introduceret til Jodeci, Boyz II Men, Blackstreet og 112, der alle fungerede som tidlige inspirationskilder. Som han siger: »Alt det som min far spillede«.

Læs videre på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Laver musik i boxershorts

PartyNextDoor laver 99 procent af alt sin musik iført boxershorts, da han føler sig mest magelig, når han sidder i sin stol foran computeren. Han har altid gjort det hele selv, og det vil han også fortsætte med.

PND2

 

3. Derfor har han ikke givet interviews før

Ifølge Brathwaite er grunden ikke, at han er sky, tværtimod. Han er såmænd bare en stille person, der hellere vil beskrive sig selv om ‘privat’ fremfor ‘mystisk’. Han hverken gemmer sig eller holder sig væk fra medierne grundet en kunstnerisk beslutning. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Den svære opstart og fascinationen af OVO

Tilbage i high school prøvede han at slå i gennem som Jahron B., hvor han begyndte at lave musik i sit soveværelse. Han drømte dengang om at komme til at arbejde sammen med Drake, Noah ’40’ Shebib og Oliver El-Khatib – de tre mænd bag OVO-pladeselskabet.

Via Myspace prøvede han at nå ud til forskellige producere og pladeselskaber for at starte et kollektiv af ligesindede kreative, men dem, der vendte tilbage, var altid dem, der pænt sagde ‘nej tak’. Derfor lærte han selv at producere: »De kunne bare ikke se det. Så jeg tænkte: ‘Okay cool, så må jeg jo bare lære, hvordan jeg producerer mine egne beats’, og så er jeg bare blevet ved med det«.

Til sidst var der dog en manager, der opdagede ham via Myspace, og som 17-årig flyttede Brathwaite så fra Toronto til Los Angeles. Mens han boede i Los Angeles betalte hans manager de fleste af hans udgifter, men hans mor sendte ham 50 dollars hver anden uge, så han kunne hjælpe til med indkøbene. »I mine tanker tænkte jeg: ‘Okay, jeg bliver nødt til at betale min mor tilbage’. Det var noget, der var med i mine bønner hver aften. Det drev mig mod at få denne aftale«. Han har senere fortalt, at han har tilbagebetalt alt hans tidligere manager betalte for ham – gange to.

Efter Los Angeles gik turen til Miami, hvor PartyNextDoor begyndte at pitche sig selv som soloartist. Her mødtes han blandt andet med Jimmy Iovine, der er medstifter af Interscope Records.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Sådan kom han ind i OVO

I 2013 fandt PartyNextDoors musik så endelig vej til OVO-crewet, da produceren Boi-1da sendte nogle sange til en af selskabets tre ophavsmænd, Oliver El-Khatib.

»Jeg giver min email til alle og enhver. Jeg fik de her mails fra en eller anden random adresse, så jeg begyndte at lytte til det, og det var sindssygt. Så jeg vendte tilbage og skrev: ‘Send mere, jeg har brug for at høre mere’, for det er sådan jeg vurderer, hvor konsistent kunstneren er. Er det bare et lykketræf? Eller er det en lyd der har sammenhæng? Han blev så ved med at sende numre til mig, og jeg blev meget optaget af det, så jeg spillede det for 40 og the boy«, fortæller El-Khatib.

Brathwaites første møde med OVO fandt, ifølge ham selv, sted bag i El-Khatibs Range Rover på en tilfældig gade i Toronto. El-Khatib sammenligner PartyNextDoor med Kanye West, da han er den eneste, der både skriver, producerer, optræder og synger alene.

Noah 40

 

6. Navnet

Navnet PartyNextDoor stammer fra et filter til lydprogrammet Fruity Loops. Brathwaite tænkte, at det var det tætteste på det, som idolet Noah ’40’ Shebib (billedet) brugte, når han producerede.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Han har pitchet sange til Bieber

Som 18-årig underskrev PartyNextDoor en aftale med Warner/Chappell som sangskriver. I sin tid der skrev han blandt andet numre til Justin Bieber, men ingen af dem blev til virkelighed.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Hashens betydning

Brathwaite flyttede til Miami, da han voksede fra at skrive musik til andre – hans musik var blevet for personligt til at blive solgt. Men den erkendelse krævede en stor forandring i hans liv, nemlig introduktionen til hash. 

»Jeg tænker for meget, hvilket både er en velsignelse og en forbandelse. Jeg var meget imod at ryge hash, fordi jeg altid ville være i kontrol, men en ven overbeviste mig en dag om at prøve det. Og ligeså snart jeg havde prøvet det var det, at jeg begyndte at skrive, som jeg gør nu«, siger han.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Han spiser paleo

For tre år siden begyndte Brathwaite at leve efter paleo-livstilen. Det har gjort, at han ikke spiser morgenmad lige efter han er stået op, ligesom det også har hjulpet ham med at komme af med det sidste hvalpefedt. 

Partynextdoor

 

10. No-selfie regel

Efter en selfie med ham og en pige fra Miami landede på gossip-websitet Baller Alert, der fremstillede dem værende i et falsk forhold, har Brathwaite ikke ville have taget selfies med sine fans. Hvilket man jo godt kan forstå.

PND3

 

11. ‘Dark Hours’

PartyNextDoor er som sagt en meget privat person, så derfor er der blevet indført ‘Dark Hours’, når han er på tour. Her bliver han ladt helt i fred, og ingen må forstyrre ham, før han selv kommer ud fra sit værelse eller han skriver til en fra crewet. Ingen ved, hvad han laver under sine ’Dark Hours’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

12. Han har lavet en sang til sit ufødte barn

PartyNextDoors tidlige numre er ifølge Brathwaite ikke værd at skrive om, men et nummer skiller sig ud fra mængden. En sang med den uofficielle titel ’Daughter’, der er skrevet til hans ufødte barn, viste glimt af, hvad der var i vente. Gennem nummeret henvender Brathwaite sig til sit ufødte barn og fortæller om, hvordan en aften løb løbsk med stoffer og et one night stand, der førte til undfangelsen: »This is a message for my daughter / I hope you’re nothing like your mother / this is a message from your father / I hope you’re nothing like your mother«, lyder omkvæddet.

Læs også: De 10 bedste hiphop-mixtapes fra 2015 – indtil videre

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af