Falsk rapper løber ind på scenen og afbryder Kanyes Glastonbury-koncert – se video

Falsk rapper løber ind på scenen og afbryder Kanyes Glastonbury-koncert – se video
Foto: BBC

Opdatering (00:52): Manden på scenen viser sig at være komikeren Lee Nelson. Se billede på Twitter HER. Ift. koncerten har Kanye siden artiklens publicering blandt andet haft Justin Vernon på scenen, sunget et cover af Queens ‘Bohemian Rhapsody’ (se nederst) og under ekstranummeret ‘Gold Digger’ råbende proklameret, at »you are now watching the greatest living rock star on the planet«.


Kanye West spiller i skrivende stund koncert på Glastonbury Festival i England, og koncerten kan rent faktisk live-streames via BBC lige nu og HER. Lige nu (23.57) synger han Rihannas stykke i ‘FourFiveSeconds’.

Starten af koncerten gik dog ikke helt efter planen, og under det fjerde nummer, ‘Black Skinhead’, kom en falsk rapper med en mikrofon løbende ind på scenen. En forvirret Kanye tog det dog stille og roligt og gik bare lidt væk, inden den unavngivne mand på scenen blev tacklet og eskorteret væk af en sikkerhedsvagt.

Se et klip af episoden forneden, og skynd dig ellers ind og stream koncerten, hvis altså du læser denne nyhed her lørdag aften.

Læs også: Kanye på vores liste over 10 bud på årets ultimative lejrsang på Roskilde Festival

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af