Pato har været en tur i mejeriet, og ud i den anden ende af Black Cheese-studiet et kommet et splinternyt remix af Major Lazer og Møs gigahit ‘Lean On’, der i øjeblikket kan bryste sig af en 22. plads på den amerikanske singlehitliste.
Ostefars remix er ren reggae – afslappet, gyngende og med en fuldfed hornsektion i form af Von Dü. Major Lazers egen Walshy Fire kommer endda med et lille Black Cheese-shoutout i starten.
»Major Lazer har fra starten af været en homage til jamaicansk musik, og de har spredt reggae til mange som normalt ikke ville tjekke for det. Det her er min hyldest til dem, hvor jeg gør det, jeg er bedst til; klassisk, tidsløs sommerreggae og med danske Karen Marie Ørsted, også kendt som Mø, i front. Fuld cirkel«, siger Pato.
Mø kan i aften opleves på NorthSide Festival.
Læs anmeldelse: Geniale ‘Lean On’ kan ikke redde vanvidsfesten på Major Lazers overgearede ‘Peace Is the Mission’