Her er ugens ni fedeste fester

Giv nytåret et ekstraliv med vores guide til de bedste tilbud i nattelivet.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Frisk torsdagsklub på Jolene
Et nyt år er lig med nye klubber og festtilbud. På Jolene i Kødbyen hedder et af de friske tiltag Manna, hvilket dækker over en ugentlig torsdagsklub, der havde premiere i den 11. time af 2015. Denne aften er domineret af folk fra det aarhusianske producer- og dj-kollektiv Regelbau, som både C.K., Natal Zaks og Manmade Deejay, der styrer pladespillerne, er en del af.

Manna
Torsdag den 7. janaur
Jolene
Læs mere om festen på Facebook

VICTORJONES5458


Natbar skyder 2016 i gang

2015 var et banebrydende år for Natbar, hvis kø blev længere og længere for hver weekend. Duften af privatfest havde spredt sig. Nu er klubben i Bremen Teaters kælder klar med årets første fest, hvor kendingen DJ T.O.M. står bag pulten sammen med nytilkommeren August.

Natbar
Fredag den 8. januar
Bremen Teater
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kul på KB18
Har du krudt i danseskoene, bør du tage i byen på KB18, hvor de sidste gæster normalt først forlader festen kl. otte om morgenen. Fredag er det festarrangørerne fra Beat Me, der putter kul i ovnen, og de har hentet den italienske dj, producer og pladeselskabsboss Magit Cacoon til København fra hendes residens i Berlin.

Beat Me #52
Fredag den 8. januar
KB18
Læs mere om festen på Facebook

Photo-by-Samy-Khabthani-372-759x506


Gode vibes på Bakken

Et af 2016’s første fester på Bakken står klubkonceptet Good Times bag. Aftenens hovedattraktion er svenske Prins Emmanuel, der udover at være ferm bag pulten er med til at drive det elektroniske label Fasaan Recordings og pladebutikken Wildlife Records i hjembyen Malmø. Lokale Ahlefeldt bidrager desuden til løjerne.

Good Times
Lørdag den 9. januar
Bakken
Læs mere om festen på Facebook

VICTORJONES5636


Boogie-dans på nye Underbar

I december fik Indre By et nyt vadehul i form af Underbar, en kombineret bar, spillested og natklub. Her mødes live-musik og fest side om side, og denne lørdag startes aftenen ud med mere rolige folktoner fra The Migrant og Sandy Blue. Efter det kommer der dog gang i hytten, da Boogie Night Crew tager over med en svedig blanding af disco, funk, soul, boogie og alt godt derimellem. DJ Gul tager sig af downtown bar.

Underbar
Lørdag den 9. januar
Underbar
Læs mere om festen på Facebook 

ApeironCrew
Apeiron Crew. Foto: Emil Friis-Jensen Jupin.

Apeiron Crew fylder Boxen med techno
Apeiron Crew er efterhånden en af Culture Box’ usual suspects, og lørdag er de endnu en gang tilbage, denne gang som tovholder på årets første klubaften. I aftenens anledning har de inviteret den russisk/israelske, Berlin-bosatte dj Dr. Rubinstein, der deler københavner-crewets forkærlighed for acid, techno og rave-stemning. Sammen styrer de dansegulvet i Black Box, franske Eliott Litrowski, Harrison Heat og den levende legende Mr. Kong holder kedlerne i kog i Red Box, mens Djakes & OCSP residerer i White Box.

Apeiron Crew & Kong presents: Dr. Rubinstein + Eliott Litrowski
Lørdag den 9. januar
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook

VICTORJONES5666


Oldschool hiphop på Ideal Bar

En af de faste – og mest rutinerede – festleverandører på Ideal Bar er DJ Typhoon, der igennem flere årtier har præget den danske hiphopscene som dj, producer, festarrangør og pladeselskabsmand, hvilket sidste år sikrede ham en ærespris til Danish Deejay Awards. Lørdag holder han hof med udvalgte kumpaner til den nye klubaften Club Supreme.

Club Supreme
Lørdag den 9. janaur
Ideal Bar
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Verdens bedste koncert
I marts arrangerede et par ildsjæle Verdens Bedste Koncert, og nu er turen kommet til omgang nummer to, hvor overskuddet igen går til udviklingsarbejde i Sierra Leone. Det hele foregår på Operaen på Christiania, hvor blandt andre Anya og Jonas Rendbo giver koncerter.

Verdens bedste koncert part II
Lørdag den 9. januar
Operaen
Læs mere om arrangementet på Facebook

Bitchslap9


Mainstream
Mainstream er alt andet end mainstream, men en række non-profit queer-raves rundt om i København. Denne lørdag foregår det igen på Refshaleøen, hvor blandt andre franske Clara3000 og russiske Lotta Volkova er på programmet sammen med klubbens ophavsfolk.

Mainstream Got Too Mainstream
Lørdag den 9. januar
Refshalevej 2
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: 10 koncerter du skal opleve i januar

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af