Hvis du tilfældigvis har undret dig over, hvordan et Flying Lotus-track ville lyde, hvis han anvendte R2-D2’s bib-blob-lyde, kan du få svaret nu. Producerlegenden Rick Rubin har netop annonceret sit nye projekt – et compilation-album med titlen ‘Star Wars Headspace’ – og der medfølger musikalske smagsprøver.
Og ja, der tale om ikoniske ‘Star Wars’-lyde herunder blandt andet R2-D2s bibben, Vaders vejrtrækning og selvfølgelig et wookie-brøl, der alt sammen mikses sammen til ny musik af artister som Rustie, A-Trak, Baauer, Röyksopp, Shlohmo, GTA og Flying Lotus.
Rubin har netop løftet sløret for det drømmelignende projekt i Zane Lowes Beats 1-radioshow på Apple Music, hvor han også debuterede tre numre fra den kommende samling. Lyt blandt andet til Flying Lotus’ ‘R2 Where R U?’ forneden.
‘Star Wars Headspace’ er ude digitalt den 19. februar og fysisk den 18. marts.
Læs også: Premieren på næste ’Star Wars’-film bliver rykket et halvt år