Med en original og kompromisløs mikstur af slidstærke melodier og fræsende garage er Yung det næste i rækken af danske rockbands, der har vind i sejlene uden for vores lille andedam.
Nu har gruppen, med mastermind Mikkel Silkjær Holm bag roret, annonceret det nye album ‘A Youthful Dream’, der udkommer den 10. juni.
På forsmagen ‘Pills’ pisker trommerne afsted, alt imens Holms sløset melankolske vokal lægger sig over en kollage af støjende guitarer.
Det nye album følger op på års knivskarpe ep ‘These Thoughs Are Like Mandatory Chores’ samt debutalbummet ‘Falter’ fra 2014. ‘A Youthful Dream’ bliver dog i udlandet promoveret som gruppens debutalbum, og det virker til, at alle sejl er sat ind på et internationale gennembrud via pladekontrakten hos det amerikanske pladeselskab Fat Possum.