Roskilde Festival: Soho Rezanejad holdt sin egen lukkede synthfest

Soho Rezanejads dystre synthpop balancerer konstant mellem det sarte og indfølte og det distancerede og dystopiske. Tungt pulserende bas blander blod med sangerindens sireneskrig for en kold, men også sært danseinducerende stemning.

På Countdown-scenen så den dansk/iranske musiker, der blandt andet har leveret gæstevokal hos synth-artsfællerne i Lust For Youth og hos Kasper Bjørke, ekstremt dragende ud i sine flagrende hvide gevandter og sorte blonder, der fik lov at blafre i vinden fra de medbragte vindmaskiner, mens Rezanejad skiftevis styrede sit skrabede, medbragte setup på scenen og stod alene i front bag mikrofonen og vred sine lemmer på elegant, teatralsk facon.

Det var fascinerende at se på, men stemningen fra den enlige, dragende sjæl på scenen fik dog også lov at præge en del af koncerten, der til tider krævede lidt for meget af sin lytter og virkede som om, Rezanejad holdt sin egen lukkede fest uden for alvor at invitere publikum med ind.

Tonstung bas, pumpende technorytmer og en aggressiv dommedagsstemning havde unægteligt passet bedre ind – og formidlet den rette stemning – en sen nattetime end i den tidlige aftensol, men som koncerten skred frem, åbnede det golde og monstrøse klubunivers sig også mere op. Især da sangerinden under titelnummeret fra sidste års glimrende ep, ’Idolatry’, trådte helt ud på scenekanten og skreg sin forvrængede vokal ud, så man både mærkede fortvivlelsen og det håbefulde, som Rezanejads unikke, patosfyldte lyd indeholder.

Læs også: Roskilde Festival: Seks koncerter du ikke må misse mandag

Læs anmeldelse: Roskilde Festival: Masasolos drømmende dagsorden havde et ekstra live-gear