Saveus på Roskilde Festival: Stjernepotentiale og storladent showmanship

»Hvorfor er der så mange, der hater?«, spurgte en forvirret fyr ved siden af mig. Spørgsmålet meldte sig, da Countdown-området var fyldt med lige så meget skepsis som af fans. Men tvivlen blev hurtigt gjort til skamme: Der er afgjort mere end bare X-Factor i Martin Hedegaard.

Saveus satte modigt af med to vokalbårne sjælere. Trods det lidt for intense tryk på vibratoen herskede der ingen tvivl om, at vokalen er et af de instrumenter, Hedegaard mestrer til fulde i hver en kompleks frasering – både i bevægende baryton og klokkeklar falset.

Det stod helt klart, at Hedegaard og hans tre musikalske musketerer var kommet for at levere et show med alt, hvad det indebærer. Der var stærke takter i alt fra tunge electro-odysséer til klaverklimprende, emotionelle udskejelser, og Hedegaard havde fast greb om hvert et nummer som en vaskeægte entertainer. Så fast et greb, at han triumferende smed en knyttet næve i vejret efter hvert nummer på bedste stadionrock-vis.

Fra start til slut dominerede Hedegaard sin scene med sandt showmanship. Flere steder kunne man snildt se ham gå Justin Timberlake i bedene, men til tider kammede storladenheden også over et sted mellem kor, kirkeklokker og lovprisning. Trods den svære balancegang fandt Saveus for alvor sit fodfæste med den skarpe ‘Levitate Me’ til slut, hvor alle stilgreb og store fagter gik op i en højere enhed.

Stjernepotentialet stod altså funklende klart. Og således burde den sidste smule hate være barberet væk.

Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.