De seneste par år har det københavnske pladeselskab No3 med navne som Chinah, Kentaur og Kill J rystet et par storstilede stjerneskud ud af ærmet. Seneste skud på stammen er den dugfriske, danske trio Noréll, der i dag debuterer med deres første single, ‘Howl’.
Debutsinglen emmer af skandinavisk slagkraft a lá Robyn og syntetisk synthpop i stil med Kill J, der netop også har haft en finger med i sangskrivningsspillet. Den basdrevne, rå lydside holdes endvidere i snor af trioens producerkerne Nichlas og Viktor, mens den domineres af sangerinde Maríe Louises markante vokal. Et heftigt debutskæring, hvor der er dømt rå følelser og pure primalinstinkter.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.