Mø blev genforenet med Spice Girls’ Melanie C

Det er ingen hemmelighed, at er kæmpe fan af Spice Girls – specielt Melanie C aka Sporty Spice. Genlæs eventuelt vores store Spice Girls-interview med den danske sangerinde eller giv hendes cover af kryddersildenes ‘Say You’ll Be There’ endnu et lyt.

Møs helt store Spice Girls-fanøjeblik indtræf i 2014, da Melanie C overrakte hende P3 Guld-prisen i DR Koncerthuset, men nu har Karen Marie Ørsted igen haft mulighed for at hilse på idolet.

I søndags var Mø musikalsk indslag i det britiske tv-show ‘Sunday Brunch’, og mens hendes optræden med den nye single ‘Drum’ ikke rigtigt er til at se uden en britisk ip-adresse, så har hun selv dokumenteret mødet med Sporty Spice.

På billederne kan man også tjekke Møs nye fletninger ud. Programmet havde udover Melanie C og Mø også besøg af komiker med mere, Stephen Merchant. Vi holder øje med, om optrædenen rammer internettet.

Skærmbillede 2016-10-18 kl. 16.02.00Læs interview: Mø: Mit liv som Spice Girls-fan

Playing us out now! It’s the brilliant @momomoyouth! #SundayBrunch

En video slået op af Sunday Brunch (@sundaybrunchc4) den

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af