RZA kalder Azealia Banks »uligevægtig« og »utiltalende« efter hendes beef med Russell Crowe

RZA kalder Azealia Banks »uligevægtig« og »utiltalende« efter hendes beef med Russell Crowe
Foto: Rick Kern/Getty Images

Allerede nu føles beefen mellem Russell Crowe og Azealia Banks som en saga, der vil udspille sig over flere kapitler. Kapitel 2 er umiddelbart, at instruktør og Wu-Tang Clan-medlem RZA har fremlagt sit syn på den episode, der fandt sted til en fest i Hollywood, hvor Azealia Banks og Russell Crowe kom i klammeri og hun efterfølgende politianmeldte Russell Crowe.

I et længere Facebook-opslag skriver han, hvordan han oplevede begivenhederne på hotelværelset. RZA havde perifert arbejdet sammen med Banks i forbindelse med filmen ‘Coco’ og havde overvejet at give hende en pladekontrakt. Derfor havde han inviteret hende med til festen hos Russell Crowe, beskriver han i Facebook-opslaget.

Herefter beskriver han Azealia Banks opførsel på aftenen som »uligevægtig« og »utiltalende«:

»Before the night is over Azealia is insulting half the room she becomes loud and obnoxious. There was nothing funny about her behavior. I felt a little embarrassed because she was my guest«, skriver han blandt andet og tilføjer:

»Azealia threaten to cut a girl in the face with a glass, then actually grabs a glass and physically attacks for no logical reason. Russell blocked the attack and expelled her from the suite«.

I opslaget skriver han desuden, at han aldrig har oplevet noget lignende og at han formodede, hun var på stoffer på aftenen. Desuden ønsker han hende alt godt – mens man nærmest kan høre lyden af et udkast til en pladekontrakt blive makuleret i baggrunden.

Azealia Banks har været hurtig til at respondere på RZAs udtalelse og beskylder på Facebook RZA for at være ristet af for meget røg og for et forsøg på at spille hendes hukommelse et puds.

Vi har stensikkert ikke hørt det sidste i dette semi-bizarre trekantsdrama.

Læs også: N-ordet og dødstrusler: Azealia Banks og Russell Crowe starter Hollywoods nyeste beef

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af