Hvert år udgiver Forbes Magazine en liste over de bedst tjenende celebrities på tværs af brancher og for sjette år i træk har de suppleret op med listen ’30 Under 30′, der pinpointer de 30 celebrities under 30, der har skovlet flest penge ind i det forgangne år.
I top 10 dominerer musikerne i høj grad. Ikke overraskende er Taylor Swift øverst på listen med en årsindtægt på 170 millioner dollar. Det er skejser, hun har tjent på albummet ‘1989’, en udsolgt verdensturné og sponsoraftaler med blandt andre Apple og Diet Coke.
Det er samtidig værd at bemærke, at det er de kvindelige solister, der dominerer top fem med One Direction som eneste mandlige, kunstneriske indslag – og de er trods alt fire om buddet. Til gengæld er Justin Bieber listens benjamin med sine blot 22 år.
Du kan se et uddrag af top 10 herunder, der udover kunstnere udelukkende indeholder sportsstjerner.
9. The Weeknd – 55M, 26 år
6. Justin Bieber – 56M, 22 år
5. Rihanna – 75M, 28 år
4. Adele – 80,5M, 28 år
2. One Direction – 110M, alle under 30
1. Taylor Swift – 170M, 26 år
Den højest placerede (og eneste) skuespiller er Jennifer Lawrence på en 12.-plads med 46 millioner dollar. På trods af at kvinderne dominerer toppen, er det ikke tegn på, at kønsdiskrimination er en saga blot. Over 90 procent af personerne på listen er mænd.
Listen er i øvrigt opgjort fra 1. juni 2015 til samme dato i år. Det betyder, at Drake for eksempel er gledet ind på en
17.-plads, selvom han nu har rundet de 30.
Læs også: Girl power: Her er verdens bedst tjenende kvindelige musikere