Mount Kimbie annoncerer nyt album – hør den stærke single med King Krule: ‘Blue Train Lines’

Mount Kimbie annoncerer nyt album – hør den stærke single med King Krule: ‘Blue Train Lines’

Tidligere på året var der endelig lidt længe ventet nyt fra Mount Kimbie i form af singlen ‘We Go Home Together’ med James Blake på indfølt vokal.

Nu er den britiske duo endelig klar med endnu en ny skæring i form af ‘Blue Train Lines’. Her får de selskab af King Krule, der med sin karakteristiske, hektiske barytonsnøvlende vokal puster til gløderne af den intense post-dubstep-lydside, så den eskalerer udi post-punk-klingende flammer.

‘Blue Train Lines’ (der uden tvivl er dagens mest intense togtur – uanset hvilket vanvittigt interraileventyr, man end måtte høre den på) er hentet fra Mount Kimbies kommende album, ‘Love What Survives’. Albummet er duoens første skive siden ‘Cold Spring Fault Less Youth’ fra 2013.

I anledningen af det kommende album kan Mount Kimbie desuden opleves live på Vega den 9. november.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af