Lil Uzi Verts ‘Luv Is Rage 2’ tager førstepladsen på den amerikanske albumhitliste

Lil Uzi Verts ‘Luv Is Rage 2’ tager førstepladsen på den amerikanske albumhitliste
Lil Uzi Vert til Coachella 2017. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Lil Uzi Verts første officielle studiealbum ‘Luv Is Rage 2‘ har i dag overtaget førstepladsen på Billboards amerikanske albumhitliste.

Det længe ventede ‘Luv Is Rage 2’ er efterfølgeren til mixtapet ‘Luv Is Rage’ fra 2015, og siden albummet til alles overraskelse udkom i forrige uge, er det altså blevet streamet og solgt nok til at ramme nummer ét på Billboard 200 – en plads, rapperen overtager fra Brand New.

‘Luv Is Rage 2’ kan bryste sig af at have optjent 135.000 såkaldte enheder i den første uge efter udgivelsen, hvoraf de 100.000 kommer fra digitale streams. Hermed er albummet også den tredjestørste streaming-debut i år, kun overgået af Kendrick Lamars ‘DAMN.‘ og Drakes ‘More Life‘.

Det nye album indeholder blandt andet singlen ‘XO TOUR Llif3’ og to ret store gæster i form af Pharrell og The Weeknd på henholdsvis ‘Neon Guts’ og ‘UnFazed’.

Læs anmeldelse: Lil Uzi Vert ‘Luv Is Rage 2’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af