Selvfølgelig har DJ Khaled holdt verdens mest overdådige fødselsdagsfest for sin 1-årige søn

Selvfølgelig har DJ Khaled holdt verdens mest overdådige fødselsdagsfest for sin 1-årige søn
DJ Khaled og nu etårige Asahd Khaled. (Foto: Romain Maurice/Getty Images)

Asahd Khaled har lige tweetet en række hilsener til sine 1,6 millioner følgere, hvor han takker for alle hilsenerne på sin fødselsdag og for en dejlig dag.

Han har desuden lige fået et 100.000 dollar dyrt ur i gave fra sin far og holdt en kæmpe fest på den hypede (i hiphopkredse) Miami-klub Club Liv.

Ikke dårligt for en 1-år gammel person.

Jep, DJ Khaleds søn har lige holdt en kæmpe fødselsdagsfest på en klub, som han egentlig først må komme ind på om 20 år. Altså i år 2037. Men sådan er det at være DJ Khaleds søn – han har bogstavelig talt fået sin første million Instagram-følgere, før han har sagt sin første sætning.

Hvordan så det så ud til verdens mest overdådige 1-års? Festen på Club Liv bød på jungletema, løvebabyer, Puff Daddy og en gylden trone. Helt normalt i Khaled-land.

Fejringen runder et godt år af for Asahd Khaled, der har været executive producer på platin-albummet ’Grateful’ af DJ Khaled samt gået på den røde løber til VMA og fået sin første Rolls Royce.

Igen: Han er lige blevet 1 år gammel.

Se videoer og billeder fra DJ Khaleds Instagram.

Et opslag delt af DJ KHALED (@djkhaled) den

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af