Yung Leans nye video til ‘Metallic Intuition’ er en blodig massakre

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Yung Lean udgav ‘Stranger’ tidligere denne måned, og samtidig udsendte han en kortfilm, der hører til albummet. Nu er den svenske rapper klar med en specifik video til singlen ‘Metallic Intution’, der skal forestille at foregå forud for den syv minutter lange western-kortfilm ‘Stranger’.

I kortfilmen tog Yung Lean sig af en lille dreng, uden at seeren rigtig vidste hvorfor, men i videoen til ‘Metallic Intuition’ finder man ud af, at det skyldes en blodig massakre, hvor drengens forældre er blevet dræbt – faktisk fordi de havde holdt den eftersøgte Yung Lean skjult. En dusørjæger ankommer i starten af videoen til deres hus og slagter alle undtagen Yung Lean og familiens lille dreng, der har gemt sig i en brønd.

Det er blodigt, det er western og også halvbizart, da Yung Lean til sidst smører de dødes blod ud i sit ansigt. I beskrivelsen af videoen på Youtube står der: »En historie om en traumatiseret flygtning, der står over for at se sin skyld i øjnene«.

Der er dagens anden ret blodige musikvideo, da vi startede dagen med Post Malone og 21 Savages Tarantino-agtige video til ‘Rockstar’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af