Rapperen NF kommer til Danmark

Rapperen NF kommer til Danmark
NF

NF har hittet stort med ‘Let You Down’, og for kort tid siden gik hans album ‘Perception’ ind som nummer et i USA. Nu kommer rapperen til Danmark, når han den 14. april giver koncert i Studie 2 i DR Koncerthuset.

Rapperen fra Michigan laver hiphop i den blødere ende, hvor der også er plads til følelser, eftertanke og endda en god portion kristen religion. Inspirationen er helt klart Eminem: Både i den nærmest terapi- og selvhjælpsagtige tematik, men også i de småsnakkede, mekaniske flows. Det er musik lidt i samme boldgade som Logic og Macklemore, og den 26-årige Nathan John Feuerstein kommer til Danmark med tre NF-album i bagagen.

Billetsalget starter fredag den. 8. december kl. 09.00.

NF
14. april
DR Koncerthuset – Studie 2
Billetpris: 225 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af