Jim Carrey er kæmpefan af Cardi B og Bruno Mars’ remix af ‘Finesse’

Jim Carrey er kæmpefan af Cardi B og Bruno Mars’ remix af ‘Finesse’
Jim Carrey til filmfestivalen i Venedig i september i år. (Foto: Vittorio Zunino Celotto/Getty Images)

Det er svært at vurdere, hvad der egentlig er mest fascinerende ved den her kuriøsitet fra underholdningsbranchen: At Jim Carrey midt i sin spacy, små-depressive, eksistentielle dannelsesrejse, hvor han ikke mener, at noget betyder noget, kan blive fuldstændig eksalteret over et samarbejde mellem Cardi B og Bruno Mars. Eller at Cardi B stadig ikke har vænnet sig til sin succes og at hun med rekordfart er blevet en a-lister.

I hvert fald blev hun mere end almindeligt glad, da Jim Carrey på Twitter delte sin begejstring over remix-versionen af ‘Finesse’, som Bruno Mars har inviteret hende med på, der havde premiere i starten af året.

Ommmmgggg .I love Jim Carey ???This makes soo happy??

Et opslag delt af Cardi B Official IG (@iamcardib) den

Videoen er en parafrase over 90’er-sketchserien ‘In Living Color’, som Jim Carrey og Wayans-familien medvirkede i, hvilket naturligvis forklarer en pæn del af hans begejstring.

Cardi B har efterhånden bevist sig som en garant for hitliste-peaks. Sidste år demonstrerede hun sin dominans ved at have fingeren med i spillet på intet mindre end tre numre i top ti på Billboard-hitlisten – i øvrigt som den første kvindelige rapper nogensinde – og i år har hendes samarbejde allerede nu med Bruno Mars medvirket til at rykke hans ’24K Magic’ tilbage i top ti på Billboards albumliste.

Læs også: Offset går all-in med ny Cardi B-tatovering

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af