Kanye er tilbage på Twitter, hvis du ikke havde opdaget det. Hvilket jeg håber, du har. Men hvad med Instagram? Kanye har tidligere spredt sine SoMe-vinger ud til andre platforme, og i aftes vendte han atter tilbage til Instagrams græsgange.
Indtil videre har han delt seks billeder på under 24 timer; fem af dem er små tegninger, som man næsten må gå ud fra, at han selv står bag? Tegningerne forestiller for det meste ægte mennesker, og der er blandt andet et billede af rapperen 6ix9ine ledsaget af teksten »in the studio with 6ix9ine«.
Flere rigtige billeder af de to kolleger sammen har cirkuleret på internettet over de seneste par dage, så dette er altså en bekræftelse fra Kanye. Hertil er der en tegning af Kanyes kreative konsulent, Matt George, og noget med »Cons in Columbia« – måske rapperen Consequence? »Nico with the camera« – er der en musikvideo på vej måske?
Skal Kanyes Instagram nu til at være en form for visuel dagbog, men udelukkende formidlet gennem tegninger? Det virker tidskrævende. Men måske det er god meditation for Kanye at tegne lidt engang imellem.
Måske der bare ikke kommer mere, og jeg gør et alt for stort nummer ud af det. Dét er bestemt også en mulighed.
Læs også: Kanye West teaser ‘Watch the Throne 2’-album
View this post on Instagram
View this post on Instagram
View this post on Instagram
View this post on Instagram
View this post on Instagram
View this post on Instagram