På lørdag løber sæsonens første afsnit af ’Saturday Night Live’ af stablen med Adam Driver og Kanye West som gæster. Som en lille forsmag på lørdagens show har vi nu fået en teaser, hvor vi møder en seriøs Adam Driver, en veloplagt Kenan Thompson (der er en del af ’SNL’-castet) og ikke mindst en Kanye West, der tager sit såkaldte resting bitch face til et imponerende nyt niveau.
Kanyes overlegne bitch-blik under sin obligatoriske ‘Make America Great Again’-kasket er faktisk så godt som det eneste, vi får ud af ham i den lille trailer, lige indtil Keenan Thompson spørger ham, hvilken figur, han ville være i ’Star Wars’. »Kanye West«, lyder det logiske svar fra Kanye. Doh.
Kanye West bekræftede i går, at han udgiver det nye album ‘Yandhi’ lørdag aften, hvor han altså også kommer til at indtage scenen i ‘SNL’.
Læs også: Kanye West irettesætter Drake i episk Instagram-rant