Mens den ene halvdel af Miami-duoen City Girls, J.T., sidder i fængsel for kreditkortsvindel, har den anden halvdel, Young Miami, hvervet Cardi B til nummeret ‘Twerk’.
Nu er musikvideoen landet, og som man kunne forvente af titlen, handler den om lidet andet end rystende røvballer ved strandkanten i Miami og på en yacht.
Young Miami og Cardi B ryster røv iført kropsmaling, og de har fået selskab af 20 andre kvinder, der tog del i City Girls’ Twerk-konkurrence. Her blev de fløjet ud til optagelserne med alt betalt og en mulighed for at vinde 25.000 dollars. Se hvem der vinder i slutningen af videoen.
‘Twerk’ er at finde på City Girls’ seneste album ‘Girlcode’, der blev udgivet i november sidste år.
Læs også: Cardi B, Nicki Minaj og flere viser deres stiludvikling med nyt meme