Charli XCX har samlet et ‘badass’ band og lavet en Netflix-serie om det – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Charli XCX et faktisk noget af en kurator, og på sine to mixtapes ‘Number 1 Angel’ og ‘Pop 2’ (begge fra 2017) gav hun mikrofontid til en lang række mindre popkunstnere, der kunne have godt af et boost. Nu har den britiske popstjerne taget dén rolle til et nyt niveau og decideret sammensat et band ved navn Nasty Cherry og lavet en Netflix-serie om gruppens vilde vej ind i musikverdenen.

Serien har fået navnet ‘I’m With the Band: Nasty Cherry’, og de seks afsnit får premiere på Netflix 15. november. Traileren er netop sluppet løs, og her får man lov at møde de fire medlemmer, der helt naturligt og lidt nervøst gør klar til at rocke branchen med Charli som mentor.

»Jeg ville ønske, at der havde været et band som Nasty Cherry, da jeg var 14 år. Skamløst ægte – og også, badass«, fortæller Charli XCX i traileren, og det er altså hende, der har valgt og sammensat de fire kvinder og signet dem på sit pladeselskab Vroom Vroom.

»Det ultimative backstage-pass til det bedste band, du ikke har hørt om – endnu«, lyder salgstalen for serien.

Du kan høre Nasty Cherrys første numre på diverse streamingtjenester, hvis traileren har gjort dig nysgerrig.

Læs interview: Charli XCX vil gerne fucke tingene op: »Den sædvanlige popstjerne er kedelig«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af