Billie Eilish er ikke tilfreds med Oscar-optræden: »Den var skrald«

Billie Eilish er ikke tilfreds med Oscar-optræden: »Den var skrald«
Billie Eilish til Oscars 2020. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

I et nyt FaceTime-interview med Apple Musics Zane Lowe fortæller en syg Billie Eilish om sine seneste ret vilde uger med Grammy-succes, Oscar-optræden og James Bond-titelsangen ‘No Time to Die’, der netop er udkommet.

Den sengeliggende Eilish er ret hård ved sig selv og kritiserer sin optræden til Oscar-showet, hvor hun sammen med Finneas spillede et cover af The Beatles-klassikeren ’Yesterday’ under ’In Memoriam’-segment.

»Jeg var syg under hele Oscar-showet. Jeg var elendig i den optræden. Den var skrald«, siger Billie Eilish – trods alt med et grin – om sygdommens effekt på Oscar-seancen.

Eilish uddyber og fortæller, at hun ikke følte sig helt i sit rette element: »Oscars er ikke mit folk, hvis du forstår. Jeg er ikke vant til det. Grammy Awards var i det mindste ikke lige så skræmmende, for det var kunstnere, og det føltes som mit folk. Jeg kendte eller havde mødt mange af dem før. Men til Oscars var det filmstjerner (…) og det var fuldstændig anderledes. Det var så skræmmende«.

Vurder selv, om Billie Eilish gav en dårlig optræden – eller om hun, som Zane Lowe siger, er alt for hård ved sig selv. Og hvis du endnu ikke har gjort det, så husk også at høre hendes nye James Bond-sang ‘No Time to Die’.

.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af