Den 20. og 21. maj skulle Nick Cave og hans Bad Seeds have givet to koncerter i Royal Arena, men de to shows er nu blevet udskudt.
»Vi har besluttet at udskyde Nick Cave & The Bad Seeds’ turné i Europa og Storbritannien. Selv om det er utroligt skuffende, føles det som det bedste at gøre for at passe så godt på jer som muligt«, lyder beskeden fra Nick Cave, som kan læses hos Royal Arena.
Der arbejdes ifølge samme besked hårdt på at finde nye datoer, og alle eksisterende billetter til være gyldige til de nye datoer, når disse bliver fastlagt.
Dette er blot to i en efterhånden kontinuerlig række af koncerter, der bliver aflyst grundet coronakrisen, men med Nick Cave er vi alligevel helt inde i anden halvdel af maj.