6ix9ine forbereder sig på sin frihed: Deaktiverer sin Instagram og teaser nyt album

6ix9ine forbereder sig på sin frihed: Deaktiverer sin Instagram og teaser nyt album
6ix9ine.

Om lidt over to uger er den kontroversielle rapper 6ix9ine en fri mand. Over de seneste tre måneder har han afsonet resten af sin nedsatte fængselsdom i hjemmekarantæne, men fra den 31. juli får han altså endnu en gang lov til at forlade hjemmet.

I den forbindelse har han deaktiveret sin Instagram-konto, som han ellers har været yderst aktiv på siden sin løsladelse – blandt andet ved at trolle folk som Snoop Dogg og Ariana Grande.

6ix9ine havde ellers fået forbud mod at trolle, og det er tilsyneladende det forbud, som nu har fået rapperen til at deaktivere sin konto. I et interview med Complex beskriver hans advokat manøvren som en sikkerhedsforanstaltning:

»Vi tænkte, at han for en sikkerheds skyld hellere måtte deaktivere alle sine konti på sociale medier og holde lav profil derhjemme, indtil hans hjemmeisolation er slut. Bare for at være sikre på, at intet leaker, så bandemedlemmer kan opspore hans adresse«.

Advokaten fortæller også, at 6ix9ine planlægger at optræde offentligt, når hans dom udløber: »Det er hans intention at optræde offentligt. Han har et sikkerhedshold bestående af tidligere FBI-agenter og NYPD-betjente, så han kommer til at være beskyttet, når han træder ud i offentligheden, som han planlægger«.

Det lader altså til, at vi ikke kommer til at høre mere fra 6ix9ine indtil august. Der lover advokaten til gengæld, at rapperen kommer stærkt tilbage med både musikvideoer og et album.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af