Stor amerikansk festival rykker allerede nu 2021-udgaven

Stor amerikansk festival rykker allerede nu 2021-udgaven
Bonnaroo. (Foto: Jason Merritt/Getty Images)

Hvordan kommer festivalsommeren 2021 til at se ud? Ingen ved det, og Roskilde Festival har blandt andet meldt ud, at »det kræver nye løsninger, som vi ikke har set endnu« at holde normal festival til næste år.

Nu har den store amerikanske festival Bonnaroo så meldt ud, at de rykker næste års festival fra juni til september – altså hele ni måneder før, festivalen i princippet skulle have startet.

»Vi værdsætter jeres tålmodighed, mens vi navigerer de bedste muligheder for at sikre, at vi kan være sammen i 2021«, skriver festivalen – godt nok uden en direkte henvisning til Covid-19.

Bonnaroo anno 2020 blev oprindeligt rykket fra juni til september, inden den som så mange andre festivaler blev aflyst endegyldigt. Kunstnere som Lana Del Rey, Tame Impala, Lizzo, Run the Jewels og Vampire Weekend var på plakaten i år.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af