FKA Twigs: »Jeg endte faktisk med at lave et helt album i karantænen«

FKA Twigs: »Jeg endte faktisk med at lave et helt album i karantænen«
FKA Twigs. (Foto: Matthew Stone.)

I et nyt interview afslører FKA Twigs, at hun har brugt tiden i karantæne ganske fornuftigt.

»Jeg endte faktisk med at lave et helt album i karantænen«, udtaler den britiske kunstner i forbindelse med Grammy Museums Programs At Home-serie, hvor hun havde en virtuel samtale med en af platformens instruktører, Scott Goldman.

Twigs røber, at hun er lige ved at færdiggøre den nye plade, men nævner dog ikke en titel eller udgivelsesdato. Til gengæld går hun i dybden med at forklare processerne bag at lave et album under en karantæne:

»Jeg arbejdede med mennesker, jeg aldrig havde mødt i det virkelige liv, og vi gjorde det hele over FaceTime«, siger hun og fortsætter:

»Jeg fik beats og skulle arbejde ud fra MP3’er, og så skrev jeg melodier om dagen med El Guincho. Om natten ringede jeg til nogle af mine venner i USA, der lavede musik, fik et glas vin og chillede – og skrev tekster og snakkede om, hvad sangende handlede om«.

Derudover fortalte FKA Twigs også, at hun er ved at lære at spile klaver og læse noder. Hun kom også ind på sidste års blændende og intime udgivelse ‘Magdalene’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af