Travis Scott deaktiverer sin Instagram – mon fordi han blev drillet med sit Halloween-kostume?

Travis Scott deaktiverer sin Instagram – mon fordi han blev drillet med sit Halloween-kostume?
Travis Scott. (Foto: Sony Music.)

Glædelig (forsinket) Halloween. Der var mange bud på gode kostumer i weekenden, og Kanye West har selvfølgelig kåret årets bedste udklædning. Valget faldt dog ikke på Travis Scott, hvis kostume faktisk blev lidt af en joke på sociale medier.

Rapperen har nu tilsyneladende deaktiveret sin Instagram-konto, og flere mistænker, at det har noget at gøre med de reaktioner, han fik på sit egentlig ret så traditionelle Halloween-kostume.

Rapperen valgte nemlig at klæde sig ud som Batman, men blev trollet for sin fortolkning af den kappeklædte Gotham-superhelt. For eksempel blev hans dragt sammenlignet med en kakerlak.

Mens de sociale medier eksploderede med reaktioner på Scotts Instagram-houdini, florerer der også en anden teori om det hele: Nemlig at den blanke Instagram betyder, at der er ny musik på vej.

Der er jo trods alt gået to år siden ‘Astroworld’, og det forventes, at der lander en efterfølger ved navn ‘Utopia’ i nærmeste fremtid.

Kun Travis Scott ved i realiteten, hvad der ligger bag deaktiveringen. Men jeg tror godt, vi kan sige på de onde trolls’ vegne: Det var jo bare for sjov, Travis. Kom tilbage!

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af