Næste års Spot Festival rykkes til markant senere på året

Næste års Spot Festival rykkes til markant senere på året
Bisse på Spot Festival, 2019. (Foto: Toke Hage/Soundvenue)

I øjeblikket er der ingen, der ved, hvordan den danske festivalsommer anno 2021 kommer til at se ud. Kommer vaccinen? Kommer den i tide? Der er masser af spørgsmål, men få svar.

Nu har Spot Festival så meldt ud, at de flytter næste års festival fra 6.-8. maj til 17.-21. juni.

Det er markant senere end vanligt for talentfestivalen i Aarhus, som altså generelt plejer at foregå i starten af maj. Hvor Spot Festival normalt skyder festivalsæsonen i gang, kommer den nu til at mænge sig med andre festivaler i juni som NorthSide (3.-5.), Distortion (2.-6.) og Tinderbox (24.-27.).

»Spot vil igen i 2021 bidrage til at skabe et nationalt samlingssted for dansk og nordisk musiks fineste og største talenter, et nysgerrigt publikum og en dedikeret musikbranche«, udtaler Spot Festivals leder, Gunnar K. Madsen, i en pressemeddelelse.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af