Tivoli lancerer nyt musikkoncept og navne til Lillefredag – Fredagsrock udsættes

Tivoli lancerer nyt musikkoncept og navne til Lillefredag – Fredagsrock udsættes
Hans Philip på Roskilde Festival. (Foto: Sebastian Appel/Soundvenue)

Fredagsrock er blevet udsat på ubestemt tid, men som plaster på såret lancerer Tivoli nu et nyt musikkoncept: Havefest.

Havefest foregår om fredagen, og her vil der være musik på tre forskellige scener i Tivoli, men i mindre format end til Fredagsrock.

Ifølge Tivoli er Havefest »en hybrid mellem en fredagsbar og endagsfestival«, og hvert arrangement vil byde på koncert kl. 16.00, 19.00 og til slut 22.00 med dagens hovednavn. Koncerterne vil finde sted på Orangeriet, Plænen og Pantomimeteateret under gældende corona-restriktioner.

Den første Havefest løber af stablen 21. maj, og hvis konceptet bliver en succes, kan det ende med at fortsætte som en slags opvarmning til Fredagsrock.

Følgende kunstnere er indtil videre bekræftet til Havefest-konceptet. Hvilke dage, kunstnerne optræder, er dog endnu ikke annonceret:
Drew Sycamore
Christopher 
Hans Philip
Peter Sommer
Faustix
Søs Fenger

Tivolis Lillefredag-koncertrække er også stadig på plakaten, og første arrangement er torsdag 27. maj med Bathsheba og Angående Mig på scenen.

Følgende navne er booket til Lillefredag-koncerter i juni og frem – endelige datoer er endnu ikke annonceret:
Emil Stabil
De Danske Hyrder
Artigeardit
Pind
Lord Siva 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af