Pede B starter sit eget pladeselskab – og annoncerer konceptalbum med DJ Noize og Lydmor

Pede B starter sit eget pladeselskab – og annoncerer konceptalbum med DJ Noize og Lydmor
Pede B. (Foto: PR)

Det er lidt som om, Pede B er sin egen ø, der eksisterer et godt stykke udenfor resten af dansk hiphops fastland. Hele scenen kører deres store show, mens han bare gør sin egen ting.

De seneste år har den tidligere MC’s Fight Night-vinder således sendt en strid strøm af udgivelser på gaden og spillet koncert efter koncert. Og nu udvider Pede B altså paletten med et nyt pladeselskab.

Den garvede rappers nye label hedder Sardina Music og bliver distribueret af musikindustri-giganten Universal. Den første signing er Cab, der udgiver albummet ‘Lev vel’ 5. november.

Bare fordi han nu driver et pladeselskab, er solokarrieren dog langt fra sat på pause. Pede B har således samtidig annonceret det nye album ‘Lydbror’, som han og produceren DJ Noize har skabt ud fra samples fra Lydmors bagkatalog.

»Lydmors musikalske univers er blevet kørt gennem en crazy hiphop-maskine, der både ærer kilden og bidrager med noget helt nyt og sejt«, udtaler Pede B via en pressetekst. Albummet lander 10. december.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af