Kanye West og Drake annoncerer fælleskoncert

Kanye West og Drake annoncerer fælleskoncert
Kanye West og Drake. (Foto: Roy Rochlin/Getty Images / PR)

Det er kun fire dage siden, at Kanye West og Drake begravede stridsøksen efter årevis med beefs og diss-tracks. Men nu har duoen allerede annonceret en fælleskoncert.

De to stjernerappere spiller sammen den 9. december i Los Angeles, hvor de vil advokere for løsladelsen af medstifteren af The Gangster Disciples, Larry Hoover, som siden 1997 har afsonet seks livstidsdomme for blandt andet mord, afpresning og hvidvaskning. Hoover har siden taget afstand fra sin tilknytning til Chicago-banden.

Formålet med koncerten beskrives som at »skabe opmærksomhed om Larry Hoovers sag og få opbakning til fængselsreform«.

I en pressemeddelelse udtaler Ye: »Jeg tror, at ikke nok med at dette event vil skabe opmærksomhed omkring vores sag, så vil det også bevise for folk over hele verden, hvor meget vi kan opnå, hvis vi lægger vores stolthed til side og står sammen«.

West har længe forsøgt at få Hoover benådet, blandt andet i 2018, hvor han mødtes med daværende præsident Donald Trump.

Støttekoncerten bliver Drakes første, siden hans gæsteoptræden ved Travis Scotts tragiske Astroworld-koncert, som begge parter lige nu bliver sagsøgt for i stor stil.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af