Se tracklisten til Adeles kommende album ’30’

Se tracklisten til Adeles kommende album ’30’
Adele. (Foto: Simon Emmett)

Om et par uger udgiver Adele sit første album i hele seks år, ’30’. At dømme efter singlen ‘Easy On Me’ fortsætter hun med at lave den storladne, patosfyldte musik, hun er mester i.

Nu kan man forsøde ventetiden med et kig på albummets trackliste, der netop har ramt internettet. Supermarkedskæden Target har således offentliggjort tracklisten i forbindelse med, at man kan forudbestille en eksklusiv deluxe-udgave af albummet hos dem, pointerer blandt andre Rolling Stone.

Titler som ‘Love Is a Game’ og ‘Cry Your Heart Out’ indikerer, at Adele ingenlunde er færdig med at presse lytternes tårekanaler.

Tracklisten afslører desuden, at albummet har to gæster i form af jazzpianisten Erroll Garner og countrystjernen Chris Stapleton. Sidstnævnte synger med på en ny udgave af førstesinglen ‘Easy On Me’, der findes på deluxe-albummet.

’30’ udkommer 19. november. Se tracklisten herunder.

01 ‘Strangers by Nature’
02 ‘Easy on Me’
03 ‘My Little Love’
04 ‘Cry Your Heart Out’
05 ‘Oh My God’
06 ‘Can I Get It’
07 ‘I Drink Wine’
08 ‘All Night Parking (Interlude)’ (ft. Erroll Garner)
09 ‘Woman Like Me’
10 ‘Hold On’
11 ‘To Be Loved’
12 ‘Love Is a Game’
13 ‘Wild Wild West’ (Bonus Track)
14 ‘Can’t Be Together’ (Bonus Track)
15 ‘Easy on Me’ (Bonus Track) (ft. Chris Stapleton)

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af