Cardi B og Offset blev forældre for anden gang i efteråret 2021, og det har moren åbenbart tænkt sig at fejre på en helt særlig måde.
På Twitter skriver Cardi B, at hun »virkelig, virkelig gerne« vil have en tatovering af sin søns navn i anisgtet. Og ikke bare hvor som helst: På kæben.
Cardi B har endnu ikke offentliggjort, hvad hendes nyfødte søn hedder, men med tanke på at deres datter hedder Kulture, skal vi nok ikke forvente et helt gennemsnitligt navn.
Det er ikke mere end et halvt år siden, at Cardi B fortalte, at hun var lige ved at lade sig tatovere i ansigtet som 16-årig. Dengang skrev hun på Twitter, at hun »var taknemmelig hver dag over, at hun ikke fik lavet tatoveringen«.
Da Kulture blev født, var det Offset, der lod sin kæbe tatovere med datterens navn, så noget tyder altså på, at Cardi B har ladet sig inspirere.