Roskilde Festival: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser

Roskilde Festival er slut for nu, men hvilken koncert var egentlig bedst? Og hvem skuffede mest? Vi bad lørdagens publikum om at opsummere deres koncertoplevelser.
Anne Olesen (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

Anne Olesen
Hvad er den bedste koncert, du har set på Roskilde i år? 
»Jada. Det var mega smukt. Jeg stod ret langt bagud, men jeg følte mig set og hørt. Jeg blev meget rørt«. 

Hvad var årets største skuffelse?
»Åbningen af Orange med Drew Sycamore. Jeg synes, det var en lidt flad fornemmelse at være der. Det var en lidt undervældende koncert«.

Hvilken koncert overraskede dig mest?
»Joyce. Der var kæmpe stemning, og bandet var mega rørt over at få lov til at spille. De formåede at gøre det til en kæmpe stemning, selv om klokken var mange, og jeg var rigtig træt«. 

Nikoline Rasmussen (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

Nikoline Rasmussen
Hvad er den bedste koncert, du har set på Roskilde i år?
»Ydegirl var virkelig lækkert. Det var meget det samme, men jeg kunne rigtig godt lide den stemning, der var«. 

Hvad var årets største skuffelse?
»Jeg tror, det var line-uppet som helhed. Der er meget af det, der ikke er min smag, men jeg har været heldig at stå sammen med nogle mennesker, der har haft det virkelig sjovt til koncerterne«. 

Hvilken koncert overraskede dig mest?
»Det var Ydegirl. Det var ikke en koncert, jeg ellers selv var taget til«. 

Jennifer Levissen (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

Jennifer Levissen
Hvad er den bedste koncert, du har set på Roskilde i år? 
»Jeg er lidt splittet mellem The Blaze og Jada. Men jeg tror, det må være Jada. Jeg stod med åben mund og polypper gennem hele koncerten. Jeg synes, det var kæmpe stort, og det var den koncert, der rørte mig mest«. 

Hvad var årets største skuffelse?
»Tobias Rahim fordi jeg aldrig rigtig kom derhen, og jeg lige var blevet klar på at danse lidt«. 

Hvilken koncert overraskede dig mest?
»Megan Thee Stallion var en koncert, jeg ikke tænkte, jeg skulle til, men så endte jeg inde i pitten og syntes bare, hun ownede det. Der var mega girl power, og det var super fedt!«. 

Roskilde Festival. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)
Roskilde Festival. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)
Roskilde Festival. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)
Oskar Rønager. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

Oskar Rønager
Hvad er den bedste koncert, du har set på Roskilde i år?
»Enten Thomas Helmig, fordi man kan synge med, eller Tobias Rahim. Jeg kan rigtig godt lide The Minds of 99, så jeg synes, det var rigtig fedt, at Tobias havde taget Niels Brandt med. Dog var det lidt ærgerligt, at det var på Arena«. 

Hvad var årets største skuffelse?
»Det må være Tyler, The Creator. Det er sådan et stort navn, at man kan tro, man kender flere sange, end man gør, og så ender man med bare at stå lidt«. 

Hvilken koncert overraskede dig mest?
»Cimafunk i onsdags. Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, og så endte det med at være en kæmpe dansefest«. 

Bolette Winther (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

Bolette Winther 
Hvad er den bedste koncert, du har set på Roskilde i år?
»Saveus. De var virkelig fede. De havde max energi og et kæmpe lysshow«.

Hvad var årets største skuffelse?
»Jeg synes, Dua Lipa var en kæmpe skuffelse. Lyden var ikke super god, der hvor jeg stod, og så synes jeg, hendes performance var lidt kedelig«. 

Hvilken koncert overraskede dig mest?
»Tobias Rahim, det overraskede mig helt vildt meget. Det var sjovere, end jeg forventede«.

Roskilde Festival. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)
Roskilde Festival. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)
Roskilde Festival. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)
Malou Bech (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

Malou Bech
Hvad er den bedste koncert, du har set på Roskilde i år?
»Cobra! Jeg havde ikke lyttet til meget af hendes musik før koncerten, men det var fucking fedt, og der var sindssygt god stemning med moshpits. Det var nice«.

Hvad var årets største skuffelse?
»Jeg synes faktisk ikke, at Dua Lipa var så fedt. Hun var ikke særlig nærværende, så det sagde mig desværre ikke særlig meget«.

Hvilken koncert overraskede dig mest?
»Jada. Jeg er slet ikke hardcore fan eller noget, men jeg græd! Jeg græd så meget, fordi hun var så sød og nærværende. Hun fangede bare folk og var virkelig ægte.« 

Viktor Sværke-Nygaard. (Foto: Cecilie Rolvung/Soundvenue)

Victor Sværke-Nygaard
Hvad er den bedste koncert, du har set på Roskilde i år?
»Thomas Helmig. Jeg synes virkelig, der var god stemning – folkefest og sing-along«. 

Hvad var årets største skuffelse?
»Jeg synes ikke, Tyler skulle have spillet på Orange. Det ville passe bedre, hvis han havde spillet på en scene, der var overdækket«. 

Hvilken koncert overraskede dig mest?
»Igen, Tyler. Jeg blev overrasket over, hvor skørt det var«. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af