SZA er netop vendt tilbage med et storværk efter fem års ventetid – nu forsvinder hun igen

SZA er netop vendt tilbage med et storværk efter fem års ventetid – nu forsvinder hun igen
SZA. (Foto: Sony Music)

Der gik over fem år mellem debuten ‘Ctrl’ og det netop udgivne ‘SOS’, men SZAs andet album var ventetiden værd.

Vores anmelder kaldte udgivelsen, der landede tidligere denne måned, for »en milepæl for moderne r’n’b«, og de fleste andre steder har modtagelsen været tilsvarende euforisk.

SZA er i storform, så man kunne håbe, at hun ikke holder pause i fem år igen efter dette album. Men faktisk planlægger musikeren allerede sit næste forsvindingsnummer, har hun fortalt i et stort nyt interview hos mediet Consequence.

»Jeg kommer helt sikkert til at forsvinde så lang tid, som jeg kan«, siger hun her. »Jeg har tænkte mig at skyde så mange musikvideoer som muligt nu, så jeg kan forsvinde i længst mulig tid«.

Det gælder altså bare om at nyde ‘SOS’ – for der kan tydeligvis snildt gå nogle år, før der kommer mere musik fra SZA.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af