Kanye West er gift efter hemmeligt bryllup

Kanye West er gift efter hemmeligt bryllup
Kanye West i London. (Foto: Photo by Neil Mockford/GC Images)

Ye har holdt lav profil i 2023, men nu er han poppet frem igen – tilsyneladende som en gift mand.

Ifølge kilder har den kontroversielle stjerne slået pjalterne sammen med Bianca Censori i en intim bryllupsceremoni, skriver TMZ.

Der er angiveligt ikke tale om et juridisk bindende ægteskab, men derimod en mere symbolsk pagt, da parret ikke har anmodet om en officiel vielsesattest.

Alligevel viser billeder, at West bærer en ring, der unægteligt ligner en vielsesring, som ifølge TMZ’s oplysninger skulle repræsentere hans hengivenhed til sin nye ægtefælle.

Censori har efter sigende arbejdet som arkitektonisk designer for Yeezy i flere år og hendes efternavn kan måske forklare titlen på Yes lækkede nummer ‘Censori Overload’, som fandt vej til Soundcloud og YouTube sent i 2022.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af