Hans Zimmer kommer nok aldrig til at glemme sin koncert i O2-arenaen i London i torsdags.
Her spillede han nemlig ikke kun for en udsolgt sal. Han friede også til sin partner Dina De Luca fra scenekanten til stor jubel blandt publikum.
Til at starte med jokede Hans Zimmer: »Hvorfor har jeg jeg hevet dig herop? Jeg ville spørge dig om noget virkelig vigtigt. Huskede du at låse bagdøren? Er der mælk i køleskabet? Har vi sorbet i fryseren?«, skriver Deadline.
Derefter spurgte han hende, om hun ville gifte sig med ham, og at dømme ud fra både De Luca og Zimmers reaktion, blev det en lykkelig forening med et positivt svar.
Hans Zimmer har været på en stor Europa-turné over de seneste måneder, som snart når vejs ende.
Senere på året er han aktuel med musikken til ‘Dune: Del 2’, der udkommer til november.