Tobias Rahim sammenligner sig selv med Thomas Treo på ny single – lyt til ‘Dødindeni’

Tobias Rahim sammenligner sig selv med Thomas Treo på ny single – lyt til ‘Dødindeni’
Tobias Rahim. (Foto: Oskar Folman)

I går annoncerede Tobias Rahim, at han udgiver en single om dagen, indtil hans nye ep, ‘¿Happy Ending?’, lander på fredag.

Efter mandagens ‘Benzin Ild Glasskår’ har vi nu fået anden smagsprøve i form af ‘Dødindeni’ – en guitardreven klubbasker, hvor Rahim blandt andet sammenligner sig selv med Ekstrabladets omdiskuterede musikanmelder.

»Du siger, jeg minder dig om Thomas Treo / Hvor jeg’ bedre til at hade, end jeg er til at lave / Noget som helst«, synger han i andet vers.

Andetsteds sammenligner Rahim også sit liv med de politimænd, der beskytter politikeren Rasmus Paludan og hans koranafbrændinger.

»Du siger, mit liv er spild af penge / Som politimænd, der beskytter Paludan«, lyder det.

Ligesom gårsdagens single er ‘Dødindeni’ skrevet i samarbejde med Arto Eriksen. Denne gang har han og Rahim desuden fået assistance af sangskriverbrødrene Frederik og Fridolin Nordsø.

Lyt til den nye single herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af