GQ har netop publiceret et større interview med ‘Euphoria’-stjernen Hunter Schafer, der pryder coveret af den næste udgave af magasinet, og her fortæller skuespilleren, at hun plejede at date en af tidens mest omtalte og roste popstjerner. Nemlig ingen ringere end Rosalía.
De to var et par i fem måneder i 2019 og er stadig venner i dag, fortæller Schafer. »Jeg har mange smukke venskaber med mennesker, som jeg engang var romantisk involveret med«, lyder det i interviewet. »Hun er familie uanset hvad«.
Skuespilleren forklarer også, hvorfor hun nu fortæller om sit tidligere forhold til Rosalía.
»Der har været så meget spekulation i så lang tid. Så en del af mig vil bare have det overstået, mens en anden del siger: ‘Det er ingens fucking business«.
I interviewet siger Hunter Schafer dog, at hun ikke har noget imod at fortælle om forholdet.
»Det er noget, jeg er glad for at dele. Og sådan tror jeg også, hun har det«.