Kind Mod Kind på Roskilde Festival: Er det her Danmarks bedst spillende band, eller hvad?
Kind Mod Kinds natkoncert blev indledt af seks personer med marchtrommer, hvorefter en superhelteguitar tog over for en kort bemærkning, inden forsanger Julius Amdisen poserede med armene strakt ud til siden og hovedet tilbage.
Der var allerede flere symbolikker i gang: Soldater på vej i krig. En Jesus-figur. Men så igen, Kind Mod Kind har aldrig sparet på noget. Avalon havde også fået en opgradering med laserlys og røgmaskine, virkemidler fra klubbens verden, som må siges at være Kind Mod Kinds arena.
Deres storladne produktioner er overøst med rumklang og episke synths, trommerne dunker af sted i mange drops og midt i det hele toner et krystalklart omkvæd frem. Den formular har de mestret, og allerede fra ‘Kærligheden vinder’, aftenens andet nummer, mærkede man, at det her føltes rigtig godt.
Som band var Kind Mod Kind millimeterpræcise. Numrene som på plade fremstår næsten umenneskelige, blev omsat til live-versioner, der var endnu mere tight og effektive. Er det her Danmarks bedst spillende band, eller hvad?
De var en samlet organisme, en maskine. Det indtryk fik man især, da de halvvejs i koncerten stillede op på række, og effektivt forvandlede Avalon til en dunkel technoklub, hvor numre som ‘Du gør mig blind’ og ‘Ung & smuk’ gled direkte over i hinanden.
I de drum and bass-inspirerede beats som ‘Til mit hjerte stopper’ var der en fremdrift, en motor i højeste gear. Normalt er Kind Mod Kind måske lidt afmålte. På Avalon var de løsslupne og legesyge uden at det gik ud over koncerten. Tværtimod.
Da Safri Duo kom forbi på ‘1000 ord’ var det en sjov gimmick, men det var også fantastisk, da den trance-agtige opbygning blev forløst i et virvar af percussion, der ledte tankerne hen på Safri Duos eget 00’er-hit ‘Played-a-live’.
Kind Mod Kinds nattefest fungerede også især fordi hver baslinje modsvares af smukke momenter, hvor forsanger Julius engle-agtige vokal fylder. Kind Mod Kind var mestre i at piske en stemning op, forløse den i et ekstatisk drop, for så at bryde det hele ned igen inden det startede forfra.
Tekstuniverset er gerne noget med hjerter der enten stopper, eller bliver revet ud, og kroppe, der bliver rørt ved, eller vil røres. Der er en intimitet over det.
»Vi ku’ gør alt det / Som vi holder os fra derhjemme« lød det på ‘Detaljen’, det fuldstændig fænomenale og larmende afslutningsnummer hvor trommerne buldrede af sted og alle lamper blinkede om kap.
Og her kommer vi ind til kernen af Kind Mod Kind. Udover at levere en klubfest har de sans for popmelodier og nærvær – ‘Love Isn’t Easy’ fik et ekstra omkvæd eller to torsdag nat, og man mærkede sangene i kroppen lige så meget som man mærkede bassen i knoglerne.
Lad mig sige det sådan her: Kind Mod Kind giver mig lyst til at sluge to vodka-Red Bull og danse til solen står op – eventuelt med lidt tårer i øjnene. Det er den bedste følelse.