Var du en af de mange, der ventede forgæves i billetkøen, da billetterne nyligt blev sat til salg til det første danske Boiler Room i årevis? Så er der godt nyt.
Boiler Room har nemlig netop annonceret endnu en dansk begivenhed. Den finder sted samme sted som det oprindelig annoncerede event – Poolen på Refshaleøen – og datoen bliver lørdag den 7. december. Altså dagen efter det oprindelig annoncerede Boiler Room.
Ligesom ved den første annoncering er der ikke offentliggjort nogen navne endnu. Det er altså uvist, hvem der spiller til eventet.
Det første Boiler Room-show har i øvrigt i går annonceret det fulde lineup – inklusive danske dj’s.
Billetsalget til den nye Boiler Room i København starter fredag den 11. oktober klokken 10.00 for dem, der er på ventelisten til det oprindelig annoncerede Boiler Room samt for dem, der er tilmeldt Boiler Rooms eller Poolens nyhedsbrev.
Det generelle billetsalg starter to timer senere – klokken 12.00 – og foregår via billetto.dk.
Boiler Room: Show 2
7. december
Poolen
Billetpris: 150-250 kr.