I går lød det fra Grimes på X, at Elon Musk – faderen til hendes tre børn – ignorerede en medicinsk krisesituation vedrørende et af børnene på et tidspunkt, der krævede øjeblikkelig opmærksomhed.
I et sidenhen slettet opslag skrev hun ifølge NME: »Svar venligst angående vores barns medicinske krise. Jeg er ked af at skulle gøre det her offentligt, men det er ikke længere acceptabelt at ignorere denne situation. Det her kræver øjeblikkelig opmærksomhed«.
»Hvis du ikke har lyst til at tale med mig, vil du så venligst hyre nogen, så vi kan arbejde på at få det her løst? Det haster, Elon«, tilføjede hun.
— Ken Klippenstein (@kenklippenstein) February 20, 2025
I et andet sidenhen slettet opslag oplyser Grimes, at Musk hverken svarer på sms’er, opkald eller e-mails, og at han er sprunget over alle parrets møder, hvorfor Grimes ser sig nødsaget til at skrive offentligt om det.
»Vores barn vil leve med livslang nedsættelse, hvis han ikke svarer hurtigst muligt. Så jeg har brug for, at han fucking svarer, og hvis jeg er nødt til at presse ham offentligt, så må det være der, vi er«, skrev hun.
@Grimezsz fyi (you probably already know this) but you are currently being shadowbanned – the only way to view your tweets is via your “replies” tab in your profile
your tweet vs how it looks in the thread pic.twitter.com/mxcxOww4zT
— peepeepoopoo (@DeepDishEnjoyer) February 20, 2025
I et svar til en anden bruger forklarede Grimes efterfølgende, at hun ville slette sine opslag igen. Dels fordi de blev shadowbanned, dels fordi de ikke fremprovokerede noget svar fra Elon Musk, hvorfor det i hendes øjne blot ville være et mediecirkus på børnenes bekostning.
I am deleting them now because if they’re being shadow banned and not eliciting a response then all it is is a media circus at the expense of the kids.
— 𝖦𝗋𝗂𝗆𝖾𝗌 ⏳ (@Grimezsz) February 20, 2025
Grimes og Elon Musks tre børn er X Æ A-Xii (født 2020), Exa Dark Sideræl (født 2021) og Techno Mechanicus, også kaldet Tau (født 2023). Det vides ikke, hvilket barn det drejer sig om.