Ed Sheeran ser tilbage på sine værste outfits gennem tiden

Ed Sheeran ser tilbage på sine værste outfits gennem tiden
Ed Sheeran. (Foto: Dan Martensen)

I torsdags deltog Ed Sheeran i Time 100-galafesten i New Yorks Lincoln Center, som er Time Magazines årlige fejring af sin egen liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.

I den forbindelse dukkede Sheeran op på den røde løber iført et lyserødt jakkesæt og matchende, lyserøde Nike Airforce 1-sneakers. Et look, der resulterede i en placering på modebladet Hello Magazines liste over begivenhedens bedstklædte gæster.

I en ganske humoristisk respons dertil har Sheeran delt en billedserie på Instagram, hvor han mindes en række af de outfits, der ikke just fik samme rosende ord med på vejen af modepressen.

Serien består især af billeder af Sheeran iført jeans og farvestrålende hættetrøjer med lynlås. En sammensætning af beklædningsgenstande, der ganske rigtigt måske ikke ligefrem skriger rød løber.

Et enkelt Y2K-inspireret look med en sort dødningehoved-t-shirt over en grøn, langærmet bluse – som er stylet med det, der ligner en hajtandhalskæde af den type, man kan købe på badeferier – kunne dog godt siges at være forud for sin tid.

Døm selv herunder.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af